Vinterstativ på vej

Så er Gorm den Gamles vinterstativ på vej fra Dragør til Nexø, hvor den gode kaskelot skal tilbringe vinteren under tag på Nexø skibsværft.
Vi regner med at skulle på land i slutningen af november og glæder os meget til at se hvordan båden ser ud under vandlinjen.
Fribord og bund skal i løbet af vinteren slibes i bund og spartles, primes og males.
Peter Bruun (Gorm den gamles konstruktør og første ejer) har lovet at være behjælpelig med sin ekspertise i dette arbejde. Det er rigtig rart at have en god dialog med Peter om båden og det virker som om at han har et lidt specielt forhold til sin første kaskelot:-)
Vi har lovet strejke forbi Snekkersten ved lejlighed og håber at det allerede kan blive i 2014. Nu må vi se hvad vi finde på af små ture næste sommer.
Næste ønske bliver en bådevogn, hvilket vil gøre os noget mere fleksible i forhold til vinteropbevaring.

Skriv en kommentar