Gelcoat vinder…

Den gamle originale gelcoat vinder over maling hvis jeg skal tage beslutningen på baggrund af det jeg så ved båden idag.

Efter at have lånt en, i øvrigt ret lækker, rystepudser hos bådebygger Niels Løvstad drog jeg til båden her til formiddag for at undersøge hvordan jeg skal angribe mit projekt ‘blotlægning af gelcoat på fribord’.

På et område hvor maling er fjernet og den inderste primer skrabet næsten væk med en HSS-klinge, fik rystepudseren lov til at fjerne det sidste primer med korn 320 på abranettet. Herefter var området selvfølgelig helt mat, men jeg havde på ingen måde på fornemmelsen at jeg fjernede noget som helst af gelcoaten. Den tydelige lugt af polyester man godt kan opleve når man sliber i glasfiber og gelcoat var der stort set ikke. Men om det skyldes rystepudserens overlegne udsugning ved jeg selvfølgelig ikke:-)

Image

Til gengæld blev det ret tydeligt at gelcoaten har fået nogle slag i gennem tiderne og disse fremstår nu som hvide udspartlede områder. Hvis disse skader skal blive fine må de kradses ud og slibes og områderne skal herefter repareres med gelcoat i den oprindelige farve. Dette burde ikke være umuligt, men spændende bliver det at se hvor meget af fribordet der skal lappes, og om det overhovedet kan svare sig.

At male det hele er altså stadigvæk en løsning som er i spil…:-)

Efter korn 320 valgte jeg at vandslibe i hånden med korn 1500. jeg ville have brugt 1200, men 1500 var lige hvad jeg havde så det var det det blev.

Image

Efter vandslibningen tørrede jeg det hele af og lod det tørre færdig imens jeg hentede voks.

Så blev området vokset og resultatet ses nedenfor.

Image

Billederne er desværre i ret dårlig kvalitet, men jeg havde glemt kamera og havde kun min telefon ved hånden…

Konklussionen er at det sagtens kan lade sig gøre og jeg tror såmend ikke det er mere arbejdskrævende end at male…

Det er dog ekstremt vigtigt at arbejdet omkring vandslibningen udføres meget omhyggeligt og jeg vil overveje om der skal slibes med korn 800 først og så afslutte med korn 1200 eller 1500.

En god tommelfingerregel er at fordoble kornstørrelsen hver gang man skifter papir og dermed giver 320 – 800 – 1500 jo mening!

Stor tak til Niels Løvstad for lån af rystepudser. En tilsvarende er allerede bestilt, så nu er det ‘bare’ at skrabe maling af imens jeg venter på at maskineriet kommer hjem:-)

Jeg glemte lige at skrive at jeg også prøvede at slibe primer med korn 150, men det var for groft og krævede ret meget arbejde med vandslibningen efterfølgende.

Jeg vender tilbage med processen senere også med en stak bedre billeder.

Rystepudseren er i øvrigt en Mafell UVA 115E…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s