Mens vi venter…

Vi skriver i dag den 19. februar og der er stadigvæk over 780 dage til vi skal afsted. Det er rigtig mange gange vi skal sove endnu før vi står klar på molen i Gudhjem havn – klar til at lade Gorm den Gamle føre os til fremmede farvande.

Minimatroserne, specielt de to store Alva og Carl Holger, taler stadigvæk mere og mere om det at komme på langtur. Det er som om de mærker vores engagement i projektet. De hører hvad vi snakker om, de ved at far går og arbejder på båden, de hører mor tale om pause fra jobbet, biler der skal afmeldes, sikkerhed ombord, gast på de lange stræk, alle skal have en god oplevelse og meget mere.

De ser borde og sofaer der “flyder” med søkort med ruter, sejlerblade og bøger om langfart sam kataloger fra Palby, Hellers, Watski, Tempo og flere andre.

Jo, minimatroserne ved godt at vi er ved at planlægge et tur “halvvejs rundt om jorden”, men det kniber selvfølgelig med at overskue det hele, men hvad – det gør det jo også for os andre…

Alva kom hjem fra skole forleden og spurgte om det var ok at Rosa, en pige fra hendes klasse, tog med på turen. Det havde hun faktisk allerede lovet hende:-)

Hun er også godt klar over at vi skal have skoleting med på turen og i dag gik det også op for hende at violinen selvfølgelig skal med.

Men hvor lang tid der er til, hvor lang tid vi skal være væk og hvor vi egentlig skal hen, det er nok stadigvæk lidt for abstrakt for de små matroser.

Da Alva blev 7 år her for en uges tid siden fik hun en globus med lys i, og på den har hun flere gange fået peget vores rute ud og hun går meget op i hvad det er for nogle fisk globussen “lover” at man kan se de forskellige steder…

Det vigtigste er at de glæder sig og at vi hele tiden kan udvikle projektet for dem så ventetiden også bliver en lærings og udviklingsprocess fremimod den 25. juli 2016.

I det hele taget er det meget vigtigt at dette projekt er et fælles projekt. Ikke et “fars projekt” ikke et “forældreprojekt” men hele familiens projekt. Og det blive det kun hvis alle bidrager og føler at det de bidrager med er vigtigt for at projektet kan lykkes.

Det bliver super fedt at få båden på vandet igen. Der går næsten ikke en dag uden at vi snakker om det. Minimatroserne glæder sig (heldigvis) til at komme på vandet og her er det nok mest Carl Holger som efterspørger turene på Østersøen. Og der skal ikke herske nogen tvivl om at det har en kæmpe betydning at vi bor tæt på vandet, med udsigt til vandet og at vi kører langs vandet til og fra børnehaven hver dag. Vi bliver konstant mindet om havets tilstedeværelse og det endeløse i vores udsigt ansporer til drømme og eventyr – det bli´r man aldrig træt af!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s