Træk en streg i sandet!

Det mÃ¥ blive en lettelse at komme afsted… en lettelse at trække en streg i sandet og acceptere at det var det vi nÃ¥ede inde afgang. Vi kan sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥ at det vi nÃ¥ede var nok!

Lige nu er der 1000 løse ender og selvom man prøver at holde tungen lige i munden og få en opgave gjort færdig, så er der et mylder af parallelprojekter som kræver stillingtagen, eller handling. Det er som om at jo mere vi arbejder på båden, jo mere uoverskueligt bliver det.

I denne uge, som er skolernes vinterferie her pÃ¥ Bornholm, har vi valgt at arbejde pÃ¥ bÃ¥den begge to – altsÃ¥ skipper og skipperinde. Og vel er det hyggeligt og vigtigt for forstÃ¥elsen af det fælles projekt at vi i perioder begge gÃ¥r og arbejder med et fælles mÃ¥l, men med “nye øjne” pÃ¥ bÃ¥den kommer der nye projekter til:-)

I sit arbejde med at vaske bÃ¥den ned i grundrens er det blevet tydeligt for Maja at indersiden af skroget i stævnen trænger til at blive slebet ned og malet. Der skal laves rumopdeling af de store stuverum i stævnen og der skal nok ogsÃ¥ laves en plade med polstret hynde sÃ¥ man kan udnytte pladsen i stævnen bedre. Skrogsiderne i “børnekahytten” skal have skiftet korkbeklædningen ud, eller mÃ¥ske skal vi polstre det pÃ¥ samme mÃ¥de som søkøjerne midskibs er polstret?? Slangen til toilettet skal flyttes sÃ¥ den ikke er i vejen og udsigten til 8 mÃ¥neders adskillelse i styrbord og bagbord betyder at underste SB køje i børnkahytten, som nu kan trækkes 30 cm ud, skal kunne trækkes endnu længere ud sÃ¥ skipperinde og skipper har mulighed for at ligge ved siden af hinanden…

I morgen begynder Maja at vaske ned midtskibs og det bliver spændende hvilke projekter det afstedkommer…

MEN det er rigtig hyggeligt og i kaffepauserne formår vi næste at simulere at vi allerede er på vandet!

Image

Nede på jorden fortsætter arbejdet med at skrabe og slibe.

Fribordet er nu slebet ned med korn 80 og turen er kommet til bunden. Det er beskidt og giftigt arbejde og jeg er voldsomt glad for den skraber jeg har lånt af bådebygger Niels. Den bliver tilsluttet min støvsuger og praktisk talt al maling bliver suget væk i det øjeblik det bliver skrabet af.

Image

Tilbage pÃ¥ bunden sidder der sÃ¥ nogle lag primer og rester af bundmaling og det hÃ¥rde slibearbejde undgÃ¥es ikke. Slibearbejdet vanskeliggøres jo af at angrebsvinklen er akavet og det meste af tiden skal man stÃ¥ med sin exentersliber over skulderhøjde med et vedvarende pres mod bunden. Forbruget af slibepapir og slibenet er eskaleret og jeg har pludselig ikke sÃ¥ dÃ¥rlig samvittighed over at have købt hele kasser a’ 50 stk af de forskellige kornstørrelser.

Optimismen imens jeg sleb pÃ¥ fribordet er forstummet efterhÃ¥nden som jeg har begivet mig ned under vandoverfladen…

Gelcoaten under vandlinien er temmelig krakeleret og kræver nok lidt mere omsorg end to gange primer.

DSC_0020

Længere nede på bunden er det som om at de små blærer der er, primært ligger i overfladen af bundmalingen og ikke har påvirket primeren. men jeg har endnu ikke slebet så meget af malingen i bunden helt væk, så det er for tidligt af afsige nogen endelig dom over bundens beskalffenhed.

Til gengæld er der ingen tvivl om at der er osmose i skæg og rorfinne. begge dele er blevet ‘punkteret’ ved at bore huller og i begge tilfælde har det resulteret i at de er blevet drænet for adskillige liter vand – dog mest fra skægget. Det bekymrer mig iøvrigt lidt at der kom vand ud af rorfinnen idag da jeg borede hul i den. Jeg troede ikke at den var hul, men det mÃ¥ jeg nok lige konsultere Peter Brun med ved lejlighed.

Bemærkelsesværdigt var det også at vandet fra rorfinne var meget ildelugtende, eddikeagtigt, hvilket er et meget tydeligt bevis på osmose. dette gjorde sig faktisk ikke gældende da jeg drænede skægget for vand.

I begge tilfælde er der dog en del større blærer som ses pÃ¥ billedet herunder. Der skal derfor slibes godt ind i laminaten, der skal udvaskes, tørres spartles og primes – sÃ¥ mÃ¥ jeg hÃ¥be at jeg kan fÃ¥ bugt med den værste osmose og glæde mig over at jeg forhÃ¥bentlig slipper for at osmosebehandle hele bunden:-)

Image

Imens at dette arbejde kan virke langsommeligt og uden ende, sÃ¥ er det hyggelig adspredelse at diskutere hvilken farve bÃ¥den skal ende med at have – og det er ikke sÃ¥ enkelt endda…

Intentionen har hele tiden været at bringe den tilbage til den oprindelige farve som ses pÃ¥ bÃ¥dnyts forside fra 1972 nr 8. farven hedder Ral 6003 – Olivengrøn og er ogsÃ¥ den farve halvmodellen er malet i.

Image

Men umiddelbart er vi begge to til mørke både og mørkere grønne nuancer er derfor kommet på tale. Lige pt overvejer vi en farve der hedder Ral 6020, men også Ral 6007, 6009 og 6035 har være overvejet.

NedenstÃ¥ende farveprøve er Ral 6020, med forbehold for skærmvisningsafvigelse…

Image

Til sammenligning Ral 6003 (originalfarven)

6003 russisk

Vi overvejer om vi skal male den mørke først og sÃ¥ male den lyse hvis vi syntes den bliver for mørk – men vi kunne ogsÃ¥ forsøge at være tro mod originaliteten og sÃ¥ male den lyse først – hvem ved, mÃ¥ske bliver den rigtig fin:-)

Sideløbende er bovsprydet ved at være færdigt. Der mangler lige et øje til fastgørelse af genakker modificering af skinnevogne til rælingslisten samt beslag til fastgørelse i forstagsbeslag.

Desuden har vi købt ny genakker fra North Sails pÃ¥ et messetilbud som de havde i forbindelse med messen i lokomotivhallerne i den forgangne weekend. 40% pÃ¥ genakker og snuffer, sÃ¥ selvom vi ikke syntes vi har pengene lige nu sÃ¥ sparede vi ca 10.000,- pÃ¥ et sejl som vi alligevel skulle ud og handle senere pÃ¥ Ã¥ret…

Det bliver spændende at se hvad en genakker kan bidrage med i lettere luft og vi glæder os til at komme på vandet og udforske dens muligheder og begrænsninger.

Ved siden af alt dette læser vi på navigation, snakker med kaskelotejere fra nær og fjern, åbner snart restaurant, glæder os over at vores unger hver dag snakker om at sejle halvdelen af jorden rundt, Øver violin med Alva, laver eksperimenter med Carl Holger og prøver forgæves at holde styr på Siffrine.

Livet farer afsted på strandbygård og det kan være svært at følge med. Vi prøver at holde tungen lige i munden og glæder os bare ufattelig meget til at kappe trosserne og dermed trække en dyb, dyb streg i sandet!

7 thoughts on “Træk en streg i sandet!

  1. Hej spännande att följa ert projekt Jag seglade runt jorden under 5 år med en Grinde 1976-1981.när jag ser bilderna i ert mail påminner jag mig att vi fick problem med stöttan till propelleraxeln som utsätts för ständiga vibrationer och utmattning av metallen så en #vinge” upp i skrovet brast kan vara värt att kontrollera.Kämpa påHälsningarChrister från Ystad Date: Tue, 4 Mar 2014 23:17:43 +0000 To: christer.fredriksson@hotmail.com

  2. Hej Christer!
    Tak for dit input. Jeg har kontrolleret den konsol som støtter min aksel og det ser ud som om at den har haft problemer netop her tidligere, da der er lavet en større reparation i området. Det ser dog ud til at det hele er meget stabilt nu.
    Min fars grinde står lige ved siden af og jeg kan se at konsollen på grinden er ret meget mindre og den virker noget mere skrøbelig.

    Må jeg spørge dig om hvad du gjorde i forhold til montering af anker? Havde du anker både i stævn og agter og hvordan var det mon monteret.
    Hører gerne om dine ankererfaringer…

    Vh
    Jonas

    • Hej Jag hade ett CQR ankare pÃ¥ rulle pÃ¥ ett litet bogspröt i fören plus ett stockankare liggande pÃ¥ däck i beslag tillverkade av varvet inget fast ankare i aktern dÃ¥ man nästan alltid ankrade pÃ¥ svaj eller med aktern mot land/kaj
      Hälsningar
      Christer

  3. Hej Jonas og Maja
    Jeg ved ikke så meget om at istandsætte både, men med den respekt I har for Peter Brun og hans oprindelige arbejde, så mener jeg ikke det kan diskuteres at I skal vælge den lyse og originale farve 🙂 Men er enige med jer om at den mørkegrønne er flot 🙂 Godt at se at I er grundige og husk ikke at kappe alle fortøjningerne. Vi vil ikke frakobles.

  4. Hej Jonas

    Med hensyn til anker, vil jeg gerne give dig vores erfaringer, vi har et CQR anker i stævn og et ekstra Bruce, ydermere har vi et Danforth og et mindre Bruce som hækanker. Vi brugte kun vore hæk anker i Middelhavet når vi lå ved kaj. Vi brugte dog vores stævn anker mest og er der for overbevist om at det er det i skal satse på, for den vej i skal bruges hæk anker næsten ikke, men er en god ide at have et der kan bruges. Vores stævn anker som CQR er det mest brugte har vi 100 m kæde til, og vi har brugt alle 100 m på en gang, muligt at i kan klare jer med 60 m 10mm og med tov på resten, dog skal i være klar over at ved klippegrund (koraller) slides tov hurtigt. Så bedste bud er 2 stævn anker 60-100 meter god kæde elektrisk ankerspil (spare ryggen), det er tungt grej, men nødvendigt.

    Gert

    • Hej Gert.
      Tak for det:-)
      Vi overvejer et Rocna anker til stævnen som primæranker og 100m 10mm kæde som du anbefaler. Jeg kigger lidt på ankerspil men også her er det jo en jungle:-)
      Du skriver to ankerspil i stævn. Jeg går ud fra at du mener eet fast monteret og eet i reserve? Har du 200m kæde i stævnen? Det må veje en del!!
      Vi har et danforth agter med 50 m ankerbånd på rulle, som vi nok skal have skiftet til kæde.

      Lader du dit ankerspil tage alle hug – ogsÃ¥ under lidt hÃ¥rde forhold, eller bruger du kædeaflastere?

      Ang ror så er det nu afmonteret og det kostede den lille af aluminiumskapperne. Jeg har fundet nogle stykker godt egetræ frem som jeg vil lave en erstatning af. De vil blive limet med epoxy og overfladen vil blive epoxyforstærket. Jeg vil have det meget godt med at rorafslutningen ikke har skarpe kanter der kan fange net o.lign.

      Jonas

Skriv et svar til gormdengamle Annuller svar