Træk en streg i sandet!

Det mÃ¥ blive en lettelse at komme afsted… en lettelse at trække en streg i sandet og acceptere at det var det vi nÃ¥ede inde afgang. Vi kan sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥ at det vi nÃ¥ede var nok!

Lige nu er der 1000 løse ender og selvom man prøver at holde tungen lige i munden og få en opgave gjort færdig, så er der et mylder af parallelprojekter som kræver stillingtagen, eller handling. Det er som om at jo mere vi arbejder på båden, jo mere uoverskueligt bliver det.

I denne uge, som er skolernes vinterferie her pÃ¥ Bornholm, har vi valgt at arbejde pÃ¥ bÃ¥den begge to – altsÃ¥ skipper og skipperinde. Og vel er det hyggeligt og vigtigt for forstÃ¥elsen af det fælles projekt at vi i perioder begge gÃ¥r og arbejder med et fælles mÃ¥l, men med “nye øjne” pÃ¥ bÃ¥den kommer der nye projekter til:-)

I sit arbejde med at vaske bÃ¥den ned i grundrens er det blevet tydeligt for Maja at indersiden af skroget i stævnen trænger til at blive slebet ned og malet. Der skal laves rumopdeling af de store stuverum i stævnen og der skal nok ogsÃ¥ laves en plade med polstret hynde sÃ¥ man kan udnytte pladsen i stævnen bedre. Skrogsiderne i “børnekahytten” skal have skiftet korkbeklædningen ud, eller mÃ¥ske skal vi polstre det pÃ¥ samme mÃ¥de som søkøjerne midskibs er polstret?? Slangen til toilettet skal flyttes sÃ¥ den ikke er i vejen og udsigten til 8 mÃ¥neders adskillelse i styrbord og bagbord betyder at underste SB køje i børnkahytten, som nu kan trækkes 30 cm ud, skal kunne trækkes endnu længere ud sÃ¥ skipperinde og skipper har mulighed for at ligge ved siden af hinanden…

I morgen begynder Maja at vaske ned midtskibs og det bliver spændende hvilke projekter det afstedkommer…

MEN det er rigtig hyggeligt og i kaffepauserne formår vi næste at simulere at vi allerede er på vandet!

Nede på jorden fortsætter arbejdet med at skrabe og slibe.

Fribordet er nu slebet ned med korn 80 og turen er kommet til bunden. Det er beskidt og giftigt arbejde og jeg er voldsomt glad for den skraber jeg har lånt af bådebygger Niels. Den bliver tilsluttet min støvsuger og praktisk talt al maling bliver suget væk i det øjeblik det bliver skrabet af.

Tilbage pÃ¥ bunden sidder der sÃ¥ nogle lag primer og rester af bundmaling og det hÃ¥rde slibearbejde undgÃ¥es ikke. Slibearbejdet vanskeliggøres jo af at angrebsvinklen er akavet og det meste af tiden skal man stÃ¥ med sin exentersliber over skulderhøjde med et vedvarende pres mod bunden. Forbruget af slibepapir og slibenet er eskaleret og jeg har pludselig ikke sÃ¥ dÃ¥rlig samvittighed over at have købt hele kasser a’ 50 stk af de forskellige kornstørrelser.

Optimismen imens jeg sleb pÃ¥ fribordet er forstummet efterhÃ¥nden som jeg har begivet mig ned under vandoverfladen…

Gelcoaten under vandlinien er temmelig krakeleret og kræver nok lidt mere omsorg end to gange primer.

Længere nede på bunden er det som om at de små blærer der er, primært ligger i overfladen af bundmalingen og ikke har påvirket primeren. men jeg har endnu ikke slebet så meget af malingen i bunden helt væk, så det er for tidligt af afsige nogen endelig dom over bundens beskalffenhed.

Til gengæld er der ingen tvivl om at der er osmose i skæg og rorfinne. begge dele er blevet ‘punkteret’ ved at bore huller og i begge tilfælde har det resulteret i at de er blevet drænet for adskillige liter vand – dog mest fra skægget. Det bekymrer mig iøvrigt lidt at der kom vand ud af rorfinnen idag da jeg borede hul i den. Jeg troede ikke at den var hul, men det mÃ¥ jeg nok lige konsultere Peter Brun med ved lejlighed.

Bemærkelsesværdigt var det også at vandet fra rorfinne var meget ildelugtende, eddikeagtigt, hvilket er et meget tydeligt bevis på osmose. dette gjorde sig faktisk ikke gældende da jeg drænede skægget for vand.

I begge tilfælde er der dog en del større blærer som ses pÃ¥ billedet herunder. Der skal derfor slibes godt ind i laminaten, der skal udvaskes, tørres spartles og primes – sÃ¥ mÃ¥ jeg hÃ¥be at jeg kan fÃ¥ bugt med den værste osmose og glæde mig over at jeg forhÃ¥bentlig slipper for at osmosebehandle hele bunden:-)

Imens at dette arbejde kan virke langsommeligt og uden ende, sÃ¥ er det hyggelig adspredelse at diskutere hvilken farve bÃ¥den skal ende med at have – og det er ikke sÃ¥ enkelt endda…

Intentionen har hele tiden været at bringe den tilbage til den oprindelige farve som ses pÃ¥ bÃ¥dnyts forside fra 1972 nr 8. farven hedder Ral 6003 – Olivengrøn og er ogsÃ¥ den farve halvmodellen er malet i.

Men umiddelbart er vi begge to til mørke både og mørkere grønne nuancer er derfor kommet på tale. Lige pt overvejer vi en farve der hedder Ral 6020, men også Ral 6007, 6009 og 6035 har være overvejet.

NedenstÃ¥ende farveprøve er Ral 6020, med forbehold for skærmvisningsafvigelse…

Til sammenligning Ral 6003 (originalfarven)

Vi overvejer om vi skal male den mørke først og sÃ¥ male den lyse hvis vi syntes den bliver for mørk – men vi kunne ogsÃ¥ forsøge at være tro mod originaliteten og sÃ¥ male den lyse først – hvem ved, mÃ¥ske bliver den rigtig fin:-)

Sideløbende er bovsprydet ved at være færdigt. Der mangler lige et øje til fastgørelse af genakker modificering af skinnevogne til rælingslisten samt beslag til fastgørelse i forstagsbeslag.

Desuden har vi købt ny genakker fra North Sails pÃ¥ et messetilbud som de havde i forbindelse med messen i lokomotivhallerne i den forgangne weekend. 40% pÃ¥ genakker og snuffer, sÃ¥ selvom vi ikke syntes vi har pengene lige nu sÃ¥ sparede vi ca 10.000,- pÃ¥ et sejl som vi alligevel skulle ud og handle senere pÃ¥ Ã¥ret…

Det bliver spændende at se hvad en genakker kan bidrage med i lettere luft og vi glæder os til at komme på vandet og udforske dens muligheder og begrænsninger.

Ved siden af alt dette læser vi på navigation, snakker med kaskelotejere fra nær og fjern, åbner snart restaurant, glæder os over at vores unger hver dag snakker om at sejle halvdelen af jorden rundt, Øver violin med Alva, laver eksperimenter med Carl Holger og prøver forgæves at holde styr på Siffrine.

Livet farer afsted på strandbygård og det kan være svært at følge med. Vi prøver at holde tungen lige i munden og glæder os bare ufattelig meget til at kappe trosserne og dermed trække en dyb, dyb streg i sandet!