Tvivl på din tvivl og tro på din tro!

Jeg ved jo godt at der er mange skrækhistorier fra de store have. Sejl der flækker, master der knækker, ror der falder af, skibe der går på grund, folk der falder over bord, skibe der går ned, ja sågar folk der omkommer….

At planlægge en langtur med sin familie er en balancegang mellem at forholde sig realistisk til alle mulige problemstillinger og potentielle farer på den ene side og glæde sig til friheden, eventyret og sammenholdet på den anden side.

Jeg læste på et tidspunkt en rejseberetning hvor skipper i forberedelserne forsøgte at isolere sin kone fra så mange negative beretninger som muligt, for at undgå at hun på et tidspunkt ville komme til at tvivle så meget på dem, at de ikke ville kunne komme afsted.

Det er jo ikke løsningen!

Men når det er sagt, så er det frustrerende når der skabes tvivl om projektets gyldighed på baggrund af uvidenhed og manglende erfaring.

Vi har diskuteret en del om vi skal have gaster med ombord på nogle stræk. Det kunne for eksempel være over Biscayen eller Atlanten. Måske ikke så meget pga de sejltekniske udfordringer, men mere for at være en tredie mand til de sejladser hvor der skal sejles med vagtskifte døgnet rundt.

Diskussionen blussede selvfølgelig op igen i går aftes hvor TV2 sendte 1. afsnit i rejsedokumentaren “Mod fremmede kyster”, hvor Kløvedals knægt Mikkel og hans to sønner Emil og Theis stikker afsted på en tur jorden rundt.

I en stor båd med 3 erfarne sejlere bliver sejladsen anderledes. Strækkene bliver længere, sejlføringen større, problemløsningen hurtigere.

Men betyder det at man ikke kan tage afsted i en mindre båd, med tre børn ombord og sejle ture selv??

Jeg tror vi skal afsted for at finde svaret. Jeg tror at vi bliver meget klogere efterhånden som vi vænner os til livet ombord og efterhånden som vi finder ud af hvor vores grænser for sejlads går.

Vi vil jo også opleve at vores grænser for hvad der er muligt hele tiden rykker sig.

Det er derfor, i mine øjne, fuldstændig håbløst at svare på om der skal gaster med eller ej. Det er umuligt at svare på, om vi vil føle at det er en begrænsning af vores frihed og følelsen af at gøre tingene selv, eller om en gast bare vil være en kærkommen afløser som vil være med til at gøre HELE ture til en god oplevelse.

Vi ved det ikke, og jeg tror ikke at vi ved det før vi har indsamlet meget mere erfaring.

Målet er stadigvæk 25. juli 2016. Nedtællingen viser 2,4 år og der er ufattelig mange ting der skal være på plads inden.

Jeg håber at vi kan nyde og blive inspireret af de næste 6 afsnit i Kløvedalfortællingen!

2 thoughts on “Tvivl på din tvivl og tro på din tro!

  1. Hej Jonas.
    Du/I kan med stor t udbytte læse Rikke Stenbøgs beskrivelse i bogen “et år under egne sejl” om deres tur med to børn i alderen 9 og 12 år på deres tur gennem Kielerkanalen, videre af den stående masterute til belgiens kanalkyst, så ned langs den franske kyst til Spanien og så Portugal- derfra til Madeira – så Kanarieørene, een efter een, tilbage til madeira – ud til azoererne syd om Irland og gennem den Caledonske kanal og hjem.
    Det er især den vedkommende og indragende beskrivelse af oplevelsen i sig selv for alle- samt de gode lokalitetsbeskrivelser-.

    • Jep, den står på ønskesedlen:-)
      Lige nu læser jeg “Child of the sea” af Doina Cornell, datter af sejlerikonet indenfor Cruising Jimmy Cornell. Fantastisk beretning om en 7 årig pige som først går i land efter 7 år på havet.
      Efter den står “Sailing alone around the world” af Joshua Slocum for tur, og så har jeg måske haft tid til at anskaffe mig “Et år under egne sejl”:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s