Vi sejler…

Ja vi sejler skam – selvom Gorm den Gamle stadigvæk står på land og bliver pænere og pænere for hver dag der går.

De sidste to dage har vi, med varierende held, snuppet farfars grinde og listet ud i Østersøen, bare fordi vi ikke kan holde ud ikke at komme på vandet før GDG er færdig.

I søndags var det i svag skiftende vind med gammel rullende sø fra NØ. Inden vi nåede Maltkværn blev Alva, Carl Holger og Maja halvdårlige i de rullende bevægelser.

Sejlene begyndte at stå og slå, vinddekset kørte rundt som om det forsøgte at finde vind i en eller anden retning og de store rullende bølger blev ved med at hæve og sænke os, altimens vi rullede fra side til side.

Efter 1/2 times “sejlads” blev vi enige om at stikke næsen indad igen.

På vejen hjem i bilen blev ungerne på bagsædet adspurgt om de syntes det havde været en god sejlads. “JA!” blev der enstemmigt svaret, hvilket vidner om at lysten og facinationen ved at sejle, indtil nu, overskygger generne og frygten for at blive søsyg.

I går var vi mere heldige med vejret og havde en let til frisk vind fra vest og susede til Svaneke med 4-5 knob uden at anstrænge os.

Østsiden havde ligget i læ hele dagen og vandet var fladt som på Øresund og med den friske vind var det en rigtig dejlig tur.

Farmor og farfar kom med aftensmad i Svaneke og efter et part timers hygge i svaneke havn, sejlede vi tilbage til Nexø.

De to største minimatroser styrede efter kompas på vejen hjem og det er utroligt så hurtigt de får en ide om hvordan systemet fungerer.

ImageImage

Alva styrede da vi skulle stryge sejlene, for Maja var nede om læ med Siffrine. Det er rigtig dejligt at minimatroserne nu kan være behjælpelige med at sejle båden. Det giver dem noget at gå op i og det aflaster os andre, som kan have rigeligt at se til med Siffrine:-)

Men det er ikke hårdt arbejde for minimatroserne hele tiden og der er masser af tid til at leje pirater, lege med lego, tegne og skrive, eller som her, hvor Alva læser højt for Carl Holger i hans nye Lego Chima-blad.

Image

Vi er sikre på at vores Monitor vindror er ALLE pengene værd og vi glæder os til at have denne permanente gast med ombord.

Ungerne var først i seng kl 22.00 og det var 3 trætte men smilende minimatroser der steg ud af deres køjer her til morgen – dejligt:-)

Minimatrosernes yndlingssted

Vi vil selvfølgelig helst sejle i Kaskelotten, men sætter rigtig meget pris på at vi har muligheden for at stikke til søs i grinden, næsten når det passer os!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s