Råddenskab og nye lækkerier

At have båd er en kronisk tilstand af at konklomorat af sindsstemninger.

Hver dag bliver man mødt at nye udfordringer, frustrationer og større eller mindre projekter, og som modvægt skabes der nye, og genopfriskes gamle drømme.

Nogen dage føler man, at næsten alt på båden står til udskiftning og andre dage føler man at hvis kalenderen skrev d. 25. juli 2016, så ville vi bare tage afsted.

Jeg tror egentlig ikke at vi får færre projekter frem mod afrejse og jeg tænker også, at uanset hvor meget vi når inden vi forlader de hjemlige farvande, så vil vi ikke være færdige når vi tager afsted. Og uanset hvor længe vi er væk og om vi kommer hele jorden rundt eller “kun” når til Caribien, så vil vi stadigvæk ikke have båden helt klar når vi anduver Gudhjem igen.

En god ven til Uffe Karlsen (tidligere ejer af Gorm den Gamle) besøgte mig på restauranten i sommers og sagde følgende:

Sæt en dato for afrejse og hold fast i den, hvad enten I føler I er færdige eller ej. Hvis I venter med at sejle til I har skiftet alt det I syntes der skal skiftes ombord – så kommer I givet vis aldrig afsted!!

Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på Hannelore og Niels, som forlader Danmark i sommeren 2005 med deres to børn. De skal sejle jorden rundt og båden er hverken halvt eller helt færdig. Toilettet sidder ikke fast, alle de nyindkøbte instrumenter er ikke monteret, ankeret er ikke monteret, der er hverken vand eller el og de få motorstop på det første stræk over Nordsøen…

Det er bestemt ikke en ønskværdig situation og vores målsætning er da heller ikke at Gorm den Gamle ikke skal være klar om 19 måneder.

Måske er det ovenstående bare skrevet for at minde mig selv om at 25. juli 2016 ikke er til diskussion, og at vi når det vi når inden afrejse,- resten må vi nå på et andet tidspunkt!

En af de ting vi gerne vil opnå inden afrejse, det er at båden er helt tæt… ja det lyder måske banalt, og det er det måske også på ture til og fra Christians ø og med de forholdsvis rolige regnvejr vi holder os på vores breddegrader.

Men I Nordsøens og på Biscayens bølger kan Gorm den Gamles tætningslister, mastekrave og dæksgennemføringer sagtens blive sat på en prøve og vi kan lige så godt få det hele gennemgået inden vi ligger derude og det er for sent.

En gammel utæthed i ruffet lige over navigatørpladsen i SB side er jeg ved at skære ud for at få repareret. Der er tale om en sandwichkonstruktion med 15mm balsatræ som på et område på ca 40×70 cm igennem årenes løb er blevet gennemvædet sandsynligvis pga utæthed ved gribelisten foresaget af en fejlkonstruktion i monteringen.

2014-12-18 10.44.38

Billedet viser kune en lille del af det stykke som skal fjernes men man kan vist godt se, selvom billedet ikke er den bedste kvalitet, at al balsatræet er helt sort og smuldret.

Hele stykket bliver skåret op og jeg sætter en plade med kunstigt kernemateriale i. Herefter bliver der lukket med glasfiber og mon ikke hele salonen bliver slebet ned og malet?:-)

Det kan altid være svært at lokalisere utætheder da vandet sagtens kan rejse en lang vej inden det giver sig til kende, men konstruktionen med uafdækkede gennemgående bolte til at holde den udvendige gribeliste, har længe være i mit søgelys og jeg håber, når jeg får lavet hullet så stort som det skal være, at jeg med sikkerhed kan lokalisere utætheden, så den kan blive udbedret…

I et forsøg på at betale mig fra, mentalt, at komme lidt tættere på afrejse, hentede vi i går vores nye anker i Øens marinecenter – et 20 kg galvaniseret Rocna.

Tanken er at ankeret skal sidde under/på vores bovspryd som man kan se det på billedet herunder.

2014-12-18 10.40.07

Dette er dog ikke helt problemfrit idet der kun er meget lidt plads ved siden af Furlextromlen og tværstiveren på bovsprydet som er fastgjort til forstagsbeslaget sidder så tilpas meget i vejen at jeg nok ikke kan satse på at få ført kæden ned mellem stævn og tværstiver.

Tejn Smedeforretning er nu sat på sagen og jeg håber at vi kan finde en fornuftig, funktionel og ikke alt for besværlig($$$) løsning.

Planen er at anker, ankerspil (Lofrans Tigres), 80 meter 5/16″ kæde samt glasfiberforet lukket ankerbrønd med drænhuller skal være monteret inden vi forlader vores vinterhi i Tejn engang i april.

Show must go on…

2 thoughts on “Råddenskab og nye lækkerier

  1. Hei Jeg og min kone er eiere av Kaskelot nr. 8. Tror det er båten i brochuren. Holder selv på å klargjøre båten for lengre turer. Jeg følger Deres blog med interesse.

    Med vennlig hilsen Stig Rolfsvåg

    Sendt fra min iPad

    > Den 18. des. 2014 kl. 16.07 skrev Vores Kaskelot – Gorm den Gamle : > > >

  2. Hej Stig.
    Hvor spændende!! Hvor ligger I henne og hvor længe har I haft båden?
    Hvis du har lyst må du meget gerne sende nogle billeder – jeg samler materiale om alle Bruuns kaskelotter med stor interesse:-)

    Sig endelig til hvis der er nogle ting som du gerne vil have uddybet – inspiration til hvad der kan være spændende læsning er altid velkomment…:-)

    Jeg skal forsøge at få tid til at opdatere de faste sider i bloggen samt billedgalleriet, men nogle gange kniber det lidt med tiden – du ved 3 små børn, stort hus, båd og restaturant,-)

    Vi snakkes ved

    Jonas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s