Glædelig jul!

Her fra besætningen på Gorm den Gamle ønskes I alle en glædelig jul…

Det er blevet tid til at nyde dagene med familien og det er måske også blevet tid til at fordybe sig i nogle af de bøger som længe har ventet på at blive taget ned fra hylden.

Een af julegaverne til minimatroserne vil være bogen: Med tante Andante på de blå oceaner og vi glæder os virkelig meget til at opleve denne alsidige og interaktive bog med dem.

Det er jo ikke fordi der er vildt meget sejlerlitteratur for børn så vi ser frem til denne anmelderroste børne-sejler-eventyr bog.

Se en anmeldelse her:

http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/tursejlads/21298-bliv-minigast-med-baden-tante-andante/page

 

ItemImage.aspx

 

På skippers læseliste står bogen: 11 meters frihed – at sejle jorden rundt alene, af Christian H Liebergreen.

Jeg har hørt meget om Christians tur og beundrer den vilje og stålsathed sejlere som begiver sig ud på dette projekt besidder. Ikke at der er tale om mange sejlere der har gjort det. Faktisk er der, siden sir Robert Knox Johnson fuldførte i 1969, vist bare tale om 10-12 sejlere,  igennem hele historien, som har sejlet jorden rundt solo,  non stop og uden assistance…

Skipperinden skal måske læse lidt i sin duelighedsbog, eller måske går hun igang med 11 meter frihed før mig… Lige nu har hun i hvert fald fat i bogen og er begyndt, ganske interesseret, at læse fragmenter af Christians fantastiske beretning op. Jeg må gentagene gange forvisse hende om at den slags uvejr og bølger kommer vi slet ikke til at opleve!!!

Det er hyggeligt når hun finder spændende passager i bogen, som hun, næsten med frygt, eller i hvert fald med mistro i stemmen læser op og det giver gode snakke om vores egen tur og om forskelle og ligheder på de to måder at opleve eventyret på.

For selvfølgelig er der forskel på at sejle med familien i små hop ned igennem Europa og over Atlanten med vinden i røven og så sejle alene på et sted mellem 40 og 50 grader syd, underlagt det ene lavtryk efter det andet.

Endnu engang glædelig jul til jer alle! – vi giver lyd når vi er trådt ind i 2015:-)

 

Besætningen på Gorm den Gamle

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s