For meget og for lidt fordærver alt!

I jagten på komfort og i bestræbelserne på i hvert fald ikke at komme til at mangle noget har Gorm den Gamle fået endnu en ledsager som skal med på eventyr – nemlig en watermaker!!

katadyn 160e

 

Netop watermakeren har længe været et omdiskuteret emne hjemme hos os og uanset hvor mange gange vi har søgt råd, har fordelingen af holdninger til watermakere på en Caribientur delt vandene sådan ca fifty/fifty…

Det umiddelbart komfortable i at have sikret vandforsyningen, specielt på Oceankryds og som ankerligger, samt det faktum at man vil kunne fylde sine vandtanke med rent vand uden at skulle købe og slæbe vand skal holdes op imod det faktum at al elektronik og mekanik skal vedligeholdes og kan bryde ned.

Så ved købet af watermakeren har vi fået endnu en genstand i båden som potentielt kan give en del grå hår i hovedet og som vi på ingen måde kan stole så meget på at vi kan undlade altid at medbringe alt det vand, som behøves til en given periode.

F.eks. så vil vi til krydset af Atlanten stadigvæk medbringe præcis lige så meget vand som vi ville gøre hvis vi ikke havde watermaker…

Vi forudser dog at vi kan gå hen og blive ret glade for dette lille vidunder udi omvendt osmose.

Hvis vi skulle have givet fuld pris for watermakeren, som i øvrigt er en Katadyn PUR 160E, så skulle vi have givet ca 40.000,- mere for den og så var der med garanti ikke blevet installeret watermaker i Gorm den Gamle!!

Men nu faldt vi over een til 1/4 af ny prisen, så beslutningen skal også ses i lyset af en god handel og for ‘rimelige’ penge har vi nu mulighed for at prøve livet som vandselvforsynende langturssejlere:-)

Jeg vil tro at dette ikke bliver det sidste blogindlæg angående vandmanden men jeg håber da at vi hurtigt vil kunne berette om problemfri vandforsyning!

Næste skridt er at servicere watermakeren og udskifte membraner, pakninger o.lign. og så skal den selvfølgelig monteres på et hensigtsmæssigt sted og forbindes til vandindtag og el. Egentlig er det meget rart at gøre dette selv og det er egentlig også ok at watermakeren ikke er sprit ny, for det giver lejlighed til at stifte bekendtskab med alle de forskellige komponenter inden den går i stykker, på et selvfølgelig voldsom upassende tidspunkt.

Det lader til at de fleste sejlere som har været på langfart, med et smil på læben, nikker genkendende til følgende definition:

Cruising is ‘Fixing things in exotic places’

Og jo flere ting der kan gå i stykker, jo mere tid må man nok forvente at bruge på reparationer og vedligehold.

Vi syntes ikke at vi propper GDG med udstyr, men vi vil gerne prøve at sørge for at livet ombord med tre børn bliver så komfortabelt som muligt og derfor prioriterer vi, ud over sikkerheden, strømforsyningen, komfur og selvstyrer.

Til gengæld ser vi blandt andet stort på TV, varmt vand, fryser,

Faktisk forbereder vi båden ud fra devisen at hvis vi selv har installeret tingene og selv har fået dem til at virke, så er der større sandsynlighed for at vi også selv kan reparere dem hvis der opstår behov for det.

 

4 thoughts on “For meget og for lidt fordærver alt!

  1. Her sker der ikke noget, ligger med ryg problem og kan intet lave, plus har lige et dødsbo at klare, så vi har intet fået lavet i denne milde vinter……desværre

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s