Weekendtræf, kaos og orden…

Lad det være sagt med det samme: Weekendtræffet var FANTASTISK!

Stor tak til FTLF…

Vi havde valgt at hive 3 dage ud af kalenderen, fik passet ungerne og drog til Silkeborg for at deltage i FTLF’s årlige vintertræf.

Vi var måske nok fulde af spænding og havde måske nok håbet på en vis form for udbytte i forhold til at ruste os bedre til vores forestående langtur, men ingen af os og vist heller ikke så mange af de andre nye deltagere på weekendtræffet havde turde håbe på et så intenst og udbytterigt program.

Søndag eftermiddag, da vi igen sad i bilen og skulle vende næsen østpå mod København og senere Bornholm, var det med rumsterende hoveder og tomme blikke. det var som om at der ikke rigtig var noget der kunne formes til ordentlige tanker. Der var bare en masse larm og uro i hovedet og det eneste der rigtig kom ud af munden det første stykke tid var: ‘Hvor var det vildt’ og ‘Hvor er jeg træt’…

Forud var gået 3 dage med et veltilrettelagt og meget varieret program hvor tidligere og nuværende langturssejlere hev os igennem emner som proviant om bord, alternativ energi, sejlads i hårdt vejr, udrustning til langturen, sygdom, elinstallationer, kanalsejlads, økonomi, bureaukrati og myndigheder samt en masse andet som nok ikke vil være bundfældet før om mange uger.

Med på turen til Silkeborg havde vi Signe og Ruben  på 23 og 18 år, som kaster fortøjringerne i Spanien om en måned og drager afsted på deres tur jorden rundt – eller hvor vind og vejr nu engang må tage dem hen.

Vi vil følge Signe og Ruben på deres tur, så godt vi nu kan, og ønsker dem al held og lykke i deres projekt med at sejle så primitivt og billigt som er forsvarligt muligt.

Ud over godt indhold var weekenden også præget af mødet med en masse spændende mennesker med en masse forskellige ståsteder i livet, en masse forskellige erfaringsgrundlag, men alle med samme ukuelige ønske og drøm om at erobre havene i deres egen sejlbåd.

Det var kendetegnende at erfaringsudveksling virkede som brændstof for både modtager og giver i en grad som jeg sjældent har set før. Viljen og ønsket om at dele af sine erfaringer var simpelthen unik og meget prisværdig.

Det er nu tid til at sortere i materialet, både det der bed sig fast i hjernebarken, det der blev noteret af skipperinden samt det materiale som nu ligger på FTLF’s hjemmeside og som i fred og ro kan bladres igennem igen.

Man kan hurtig købe sig fattig i udstyr og meget virker umiddelbart som en absolut nødvendighed for at overlaver 3 uger eller mere på havet, men vi skal forsøge ikke at konvertere alle installationer til et spørgsmål om sikkerhed, for hvis vi gør det er det utrolig svært at argumentere for at vælge noget fra.

Som en af oplægsholderne sagde:

Hvis der er en elektronisk dims som jeg meget gerne vil have installeret i vores båd, så trækker jeg sikkerhedskortet:-))

Weekenden bød også på et hyggeligt møde med Ole som er ejer af Kaskelotten S/Y Orion. Det var rart at få ansigt på Ole og forhåbentlig ses vi inden længe på Bornholm, hvis den lille børnefamilie ellers kan overskue det i en tid hvor der bare sker så utrolig mange ting med gård, biler, restaurant, børn, fødselsdage, violin, duelighedsbevis, møder, arbejde, båd, rejser og så alle de andre ting som der heller ikke er tid til:-))

Nå, vi skal ikke brokke os men holde skruen i vandet. Om 17 måneder stikker vi afsted med kurs mod Caribien – det kan man sgu kalde lys for enden af tunelen.

På køkkenskabet er vi begyndt at visualisere projektet ‘rundt på jorden’.

En masse post-it seder med ting der endnu ikke er indkøbt på den ene låge som flyttes over på den anden låge når de er købt.

Når tingene så er installeret flyttes sedlerne over på en 3. låge som endnu ikke er der – men forhåbentlig får vi snart brug for den:-)

Dels vil systemet ret overskueligt kunne minde os om hvad vi mangler og på et tidspunkt vil vi forhåbentlig kunne glædes ved alle de ting der trods alt er blevet færdige.

Det ærger mig at vi ikke startede dette system helt fra starten af for alle de ting vi rent faktisk allerede har lavet er jo ikke synlige, med mindre jeg tilføjer dem med tilbagevirkende kraft – men det skule så udelukkende være på grund af den positive mentale værdi der er i det!

DSC_0008

Systemet er i den grad initierende da venstre låge potentielt har mange flere sedler. Måske vil jeg løbende poste billeder af vores  køkkenskabsstatus.

Afslutningsvis vil jeg lige vende tilbage til weekendtræffet, fordi een af de helt gennemgående og meget fine ting ved den forsamling af mennesker er den indbyrdes forståelse for hinandens projekter.

I 3 dage var vi sammen med mennesker som alle havde den dybeste respekt for hver enkelt af de projekter de blev præsenteret for, hvad enten det var de to unge mennesker uden meget sejlererfaring, som ville sejle jorden rundt, eller det var familien som boede ombord på båden og som nok aldrig ville ville længere væk end den svenske skærgård.

Man kan jo i det daglige godt møde en vis undren og endda direkte skepsis i forhold til, hvad der for mange anses for et ret vanvittigt projekt. mange stiller spørgsmål som: Her I erfaring nok, har I prøvet at sejle langt før, hvor meget natsejlads har I sejlet, kan I gøre det uden gaster, kan Maja selv sejle båden, hvad hvis børnene eller I selv bliver syge og mange andre ‘sjove’ spørgsmål.

En kendt svensk pige havde nedenstående livsmotto og det er lige præcis så’n vi har det:-)

wallsticker_pippi_det_kan_jeg_godt_300

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s