Kaskelotter falmer ikke!

Kan det være rigtigt at gamle kaskelotter ikke falmer??

I hvert fald er det noget overraskende hvor lille farveforskel der er på de to stykker af cockpitkarmen hvor jeg nu har lagt ny gelcoat, i forhold til den gamle og formodede falmede overflade.

På det øverste billede herunder kan man på SB cockpitkarm se den tapeafmærkning hvori den nye gelcoat er lagt. Tilsvarende område er der på SB side her er tapen bare allerede fjernet.

DSC_0126 DSC_0130

På billedet herover ser man SB sides karm og området med ny gelcoat ligger imellem den skarpe kant ved den lille lysegrønne reparation og ned til løjbommen – altså et stykke på en lille meter.

Overfladen er forholdsvis ujævn og skal slibes og eventuelt skal der rulles efter med en ekstra omgang gelcoat før den egentlige proces frem imod et plant og skinnende resultat kan starte:-)

Der er brugt 2 x 100ml gelcoat på reparationen og begge blandinger blev tilsat 5% parafinopløsning og 3 % hærder, så faktisk er det forkert at tale om gelcoat, da gelcoat + parafin betegnes topcoat.

Næste gang vi kommer til Sjælland må vi vist en tur forbi Peter Bruun igen efter mere gelcoat i originalfarven, for der er flere steder som trænger til samme behandling.

Når karmene er færdige er det tid til at montere spillene igen og det bliver dejligt at have en sejlklar båd igen og det bliver dejligt at have cockpitkarme ude beknebsklamper som man skal passe på ikke at træde på!

DSC_0105

Også konsollen hvori cockpitbordet, som jeg sidste år sleb ned og lakerede 9 gange med Epifanes klar lak, er blevet monteret.

Der er skåret et Ø100mm hul i dørken og 4 stk 6mm bolte holder nu konsollen fast. Selvfølgelig er den lagt i hvid Sikaflex 291i. Jeg bryder mig altså ikke om at skære huller i båden, men jeg tror at vi bliver rigtig glade for løsningen og den virker rigtig god og stabil, hvilket kan være en fordel med 3 unger rundt om bordet:-)

Billede af bord og søjle må komme i næste post!

Som det også ses af billedet er jeg ved at fjerne det gamle Treadmaster belægning og den originale gelcoat med støbt struktur er nu blottet igen. Jeg har ikke helt gjort op med mig selv hvorvidt der skal en ny Treadmaster-belægning til eller om gelcoaten ‘bare’ skal renses og repareres – det kommer nok an på hvor medtaget gelcoaten virker når jeg får al belægningen af.

DSC_0095

På billederne herover og herunder er samlet de næste projekter på båden…

Batterierne er placeret løst i BB kistebænk og jeg er klar til at montere bunden i batterirummet. NOA beslagene til solcellerne som ses på bænken er kommet hjem og snart ‘pryder’ 2 x 100w solceller den agterste del af søgelænderet.

På billedet herunder ligger watermaker, monteringsbeslag til radar, batteriovervågning, skillerelæ til to batterigrupper, Furuno RO4800 VHF samt AIS transponder. Alt sammen klar til montering og tilslutning.

Jeg vil tro at vi er et godt stykke henne på sommeren før vi har pakket alle kasser ud og det meste virker – i hvert fald står den i morgen på arbejde hjemme på gården hvor projektet med at lave gulv skal fortsættes, så minimatroserne snart kan få deres nye værelser!!


DSC_0101

Reklamer

2 thoughts on “Kaskelotter falmer ikke!

  1. Som altid meget informativt at følge Jeres blog.
    Hvordan fandt du farvekoden til gelcoaten?
    Til polering kan jeg anbefale Mirka´s lille elektriske på lidt over et kilo som har medfølgende transformer så man trygt kan bruge den til vandslibning.
    Jeg købte min for tre år siden hos NIKO elektro.
    Der er et helt system med stigende korn værdier på polereskiverne.
    Der blir et poleringsproblem i de konkave overgange.
    Hilsen.
    Ole/Orion

    • Hej Ole,
      Mirka vil jeg lige undersøge… Jeg sliber ellers med Mafell rystepudser – den er fabelagtig og jeg er nu heller ikke bange for vandet så længe det er på vandrette flader:-)
      Farvekoden var nem nok at finde, jeg besøgte såmænd bare Peter Bruun til en kop the og så gik vi på værftet og hældte en liter gelcoat op i den originale farve. Den kunne han tydelig huske og han bruger stadigvæk farven rigtig meget:-)
      Om han kan huske – og lagerfører alle tidligere farver i gelcoat er jeg usikker på, men han har selv apteret og sejlet i vores båd de første 3-4 år så han husker mange detaljer og har været en stor hjælp…

      Det bliver rigtig fint sejlvejr i morgen så det er vild irriterende at jeg ikke er færdig med at få spillene monteret, men jeg må hellere være omhyggelig i stedet for at haste det igennem.

      Jonas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s