Råddenskab i glasfiberbåden!!

Jeg læste på nettet om en fyr der havde købt en Contrast 33 som han efterfølgende fandt ud af var piv rådden i ruffets sandwichkonstruktion. Forblændet af flere års ønske om at købe en Contrast overså han helt, eller fortrængte, de faresignaler som han i bagklogskabens klare lys, godt kunne se havde været der.

Er det mon på samme måde at vi har handlet Kaskelot og vidste vi egentlig godt at der lå skjulte problemer under overfladen??

Vores måde at købe båd båd på var i hvert fald temmelig meget drevet af hjertet og noget mindre af hjernen…:-)

Vi handlede ret hurtigt og vi syntes at vi fik GDG til en fornuftig pris. Det syntes vi egentlig stadigvæk også set i lyset af de massive investeringer vi har måtte gøre for at få den gamle kaskelot i en stand, der berettiger til en tur rundt på jorden.

Ikke desto mindre er det ikke bare en stor udskrivning, men også et stort arbejde, at opgradere en 43 år gammel dame til offshoresejlads…

Man kan måske dele projekterne op i to grupper:

Gr. 1 – Drejer sig om udstyr og dele der skal udskiftes. Det er dyrt og man skal konstant prioritere imellem forskellige mærker, størrelser, funktioner m.m.

Af projekter som vi har valgt at fokusere på i gruppe 1 kan nævnes; Vindror, 8 pers Viking redningsflåde, Lofrans Tigres ankerspil, Rocna anker, AGM batterier, Furuno VHF-DSC, Furuno radar, AIS-transducer, Katadyn watermaker o.s.v o.s.v.

Gr. 2 – Drejer sig om projekter hvor der skal repareres på bådens skrog, dæk, ruf, rig og aptering.

Her er det primært arbejdstiden der ‘koster’ og det er også i denne gruppe at nye uforudsete projekter hele tiden dukker op… Hvor man ret hurtigt kunne lure hvilket udstyr der var på GDG ved overtagelse, så var det lidt sværere at få overblik over bådens egentlige sundhedstilstand.

Lige pt. er vi igang med en større udskiftning af balsatræet i ruffets sandwishkonstruktion.

Ved at banke lidt på ruffet nedefra var det ret tydeligt at glasfiberen havde sluppet balsaen og ved længerevarende regnvejr begyndte der også at pible vand ud fra forskellige små skruehuller.

Der var kun een ting at gøre – nemlig at fjerne al rådden balsa og erstatte det af divinylcell samt nyt glasfiberunderlag.

Flere steder på nettet er der gør det selv folk som foreslår at man sprøjter en tynd epoxy ind i den rådne balsa gennem små huller i ruffet og dermed kan undgå at skære hele konstruktionen op. Det virker dog på mig som en lidt for men og ikke holdbar løsning og uanset hvad så vil jeg have det rigtig godt med at kende bådens reelle tilstand – også i sandwichkonstruktionen.

På billederne herunder kan man se området hvor balsaen er ved at blive fjernet. Man kan også se forskellen i farve på den rådne balsa og der hvor balsaen er lys og frisk.



DSC_0060 DSC_0062
DSC_0068 DSC_0070 DSC_0071

Det er endnu uvist hvor meget der skal fjernes endnu og om jeg ender helt over i BB side, men hovedsynderen til problemet har været utætte gennemføringer i den udvendige gribeliste. Den er nu afmonteret og efter en afslibning skal den gen-monteres så det bliver tæt:-)

Desuden er der nogle områder midt på ruffet som ser lidt skumle ud. De skal lige undersøges, nu hvor jeg alligevel er igang med mulitcutter, stemmejern og hammer!!

Jeg havde i min naivitet håbet at jeg kunne undgå at røre de forskellige beslag som danner underlag for montering af spil m.m. Men der er ingen tvivl om at hvis det skal gøres ordentligt, så er det af med skidtet så jeg een gang for alle kan komme det våde kernemateriale til livs.

Jeg arbejder mig stille og roligt ned mod en fugtighedsprocent på 20-22 og tænker ikke at jeg kan forlange meget mere??

Nu følger lige et par dages arbejde på restauranten, lidt børnefødselsdag, lidt flere hele dage på restauranten og så håber jeg at jeg kan begynde at lukke hullet midt i næste uge.

Jeg skal nemlig helst være væk fra navigationspladsen snart, da vores bådebygger Niels Løvstad skal i gang med at opbygge navigationspladsen, hvor blandt andet forbrugsbatteribanken skal indbygges.

På billedet herunder kan man se sådan cirka hvor batterierne skal monteres og jeg har fået fremstillet et beslag som skal monteres på skottet og som kan holde de tunge batterier på plads.

Det er Vilner fra Tejn Smedeforretning som har været igang igen og resultatet er, ikke overraskende, gennemtænkt og solidt uden at være kluntet.

DSC_0057 DSC_0072

Jeg glæder mig til at kunne vise flere billeder efterhånden som arbejdet med opbygningen af denne del af GDG skrider frem:-)

Reklamer

5 thoughts on “Råddenskab i glasfiberbåden!!

  1. Hej Jonas

    Det er godt nok en større omgang du der er i gang med, håber ikke det ender med som du skriver i modsatte side.

    Nu du er igang, bør du nok tjekke dækket hvor skødeskinnerne sidder, Og hvad med dækket der hvor Septher fødderne sidder.

    Hvornår regner du med at I kommer til sjælland for at få masten tjekket.??

    Gert

  2. Hej Gert,

    Ja umiddelbart virkede det som en stor operation, men nu hvor hullet er lukket igen og jeg kigger tilbage på det er det ikke noget jeg decideret frygter at skulle lave igen. Det værste er faktisk det svineri der opstå når man skærer igennem det nederste lag glasfiber.
    Jeg skar med en multicutter og det gav en masse støv og små glasfiberpartikler som sad overalt. Måske kan man skærer med noget andet og så måske være mere omhyggelig med at få at en støvsuger op til der hvor man arbejder…

    I Nexø havn havde vi besøg af kaskelotten Oui fra Gerifswald for et par dage siden. Jeg spottede den i forbifarten og vendt om og fik en god snak med Martin som ejer den.

    Han har lavet rigtig mange spændende ting ved den i 2012 og jeg sugede til mig at inspiration.

    Blandt andet havde han fjernet babystaget og erstattet det med et ekstra undervant

    Hele kahytten + dækket havde været skåret op for at fjerne balsa og erstatte med divinylcell og epoxy.
    Han havde smallere fodbrønd i cockpittet hvilket gav noget mere plads i hans to stikkøjer.

    Skægget var fjernet og han havde lavet nyt forbalanceret ror som gav en noget bedre reaktion.
    Dog på bekostning af lidt retningsstabilitet og stadig uden overlegen manøvreevne i havn:-)

    Fin ankerbrønd, kutterstag samt to bagstag ved 2. salling.

    Alt i alt sjovt at se. Desværre skulle de videre dagen efter så det var et hurtigt visit…

    Jeg har diskuteret mit babystag med min lokale bådebygger i dag. Ud over at genere under vendinger så har vi også fået det ønske at vi gerne vil kunne have vores gummibåd på fordækket under sejlads og dette vil kun kunne lade sig gøre ved at fjerne babystaget. Men i stedet for at montere ekstra undervant, så foreslog Niels at dele babystaget højt oppe med en hanefod og lade hver side gå ned til en blok med udveksling enten i rælingslisten eller i et beslag som er boltet igennem dækket ude i siden noget fremme.

    Ideen er jo at disse stag ‘kun’ skal overtaget trækket fra det oprindelige babystag og dermed ikke behøver fastgørelse med røstjern.

    Jeg skal lige have et par andre øjne på denne løsning, men umiddelbart kunne det godt være noget i stil med det vi går efter.

    Hvis vi genbruger T-terminalen kan vi jo bare gemme det oprindelige babystag som backup.

    Ang check af rig så havde jeg en temmelig dårlig oplevelse ved den flydende bådmesse i Ishøj som gjorde at jeg ikke syntes at John Mast skal kigge på riggen.
    I stedet får jeg nok en rigger fra Fyn til at kigge på den når han er på Bornholm næste gang. han har nogle forbindelser herover og er forbi en gang imellem.

    I næste uge står den på motorskift og hvad efteråret bringer er endnu uvist. Vores tur på land de næste par uger vil også afgøre om vi skal på land for vinteren eller om vi kan nøjes med denne smuttur ud af vandet inden afrejsen næste sommer…

    Jeg har masser af andre ting jeg kunne have lyst til at fortælle om men det må vente. Lige nu venter børnene i skole og børnehave og fødselsdag hos farmor:-)

    Sejlerhilsen
    Jonas

  3. Hej Jonas

    Det lyder meget interressant, den Kaskelot du mødte fik du flere infomationer (mail adr) etc.
    Det med babystaget har jeg hørt før, men er mere til at det er et regulært stag so (undervant) som sidder godt fast, men ideen er jo fristende at prøve med som du er inde på, vi har også bandet det langt væk pga. gummeibåden. det med John mast må du godt uddybe i en mail når du får tid, Jeg nåde desværre ikke til den flydende bådudstilling, det er jo min nabo havn så….
    Og det med ruf taget ja det ser værre ud, men jeg opfatter ikke det er det store heller, men vil gerne undgå det. (Ja det sviner)

    Jeg kunne godt tænke mig at se det med roret på den tyske båd, lyder specielt at cutte skægget af. nå det må komme på et andet tidspunkt.

    Har du nogen fornemmelse af de Kaskelotter som er udstyret med den højere rig 2 sallinger har en dybere køl eller der er mere vægt i den. Jeg har ikke kunne finde ud af hvorfor der findes 2 rig typer til kaskelotten.

    Fortsat god arbejds lyst, og vi høres ved.

    Håber vi snart kan mødes, nu det ikke bliver herovere med masten.

    Gert
    Grog

  4. Hej Jonas,
    Tak for et interessant indlæg. Jeg står selv og skal udskifte balsatrækernen i et ruf på en gibsea 37 fra 1978. Hvordan kan det være at i valgte skum frem for at opsætte nyt balsatræ?
    Bedste hilsner,
    Alexander
    Penelope

    • Hej Alexander.
      Skummet har den klare fordel at det ikke optager vand og ikke kan rådne. Desuden er det nemt at arbejde med da det fås med udskårede små kvadrater.
      Hvis balsa er billigere er det da en fordel, men ellers vil jeg klart anbefale divinyl skumplader😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s