Et moderat pres forhindrer dovenskab…

De første 2-3 år hvor vi drev sommerrestaurant sad jeg helt apatisk derhjemme i uger og måneder efter at vi havde lukket restauranten for sæsonen.

Overgangen var simpelthen for voldsom og jeg følte at jeg havde givet alt hvad der var i mig i løbet af de 6-7 måneder hvor der havde været åbent… Jeg kunne ikke tage mig sammen til noget som helst og jo mere tid der gik uden at jeg fik noget fra hånden – jo mere handlingslammet blev jeg.

Efterhånden som vi har fået flere sæsoner i gennem systemet har jeg lært at slappe af undevejs og ikke mindst omstille mig på hverdagen efter sidste åbningsdag. Det har vist sig at være vigtigt, at jeg løbende har andre projekter end restauranten og det er vigtigt at jeg hurtigt efter sidste dag for alvor kommer igang med andre ting der skal laves.

Projekt ‘sejl en lille tur’ i 2016/17 må siges at være en af de projekter som har formået at holde mig igang med andet end restaurant og nu hvor der står lukket på døren til BrøDDan, er det fantastisk med rimelig god samvittighed at bruge hele og halve dage på båden – kun afbrudt af at ungerne skal køres til gymnastik, klaver, violin eller karate:-)

Motoren – den gamle Vetus – er nu ude af båden og motorrummet er vasket ned og al el er klippet og afmonteret.

12186396_10205456027906333_3816424086971767328_o

Det blev meget tydeligt at alle søventiler skulle skiftes da et par stykker af dem simpelthen knækkede da min motormand hev fat i dem!!! Der er vist ikke nogen der har lyst til at ligge midt ude på Atlanten med porøse søventiler og dermed potentielle 3 cm huller i skruget… Alle ventiler udskiftes til rødgods 5. Der er bare et eller andet i mig som ikke stoler helt på plasticventiler i skroggennemføringer – uanset test og godkendelser. Måske det bliver plastic når vi skal skifte igen om 40 år:-)

Det eksisterende motorfundament kan uden større problemer genbruges og enste justering bliver at flytte lidt på den nye motors ben som har en lidt smallere afstand end på den gamle og installationen skulle derfor kunne foretages uden alt for stort tidsforbrug.

Selve motorrummet var selvfølgelig godt olieret og jeg har hele dagen ligget med hovedet ned af og skuret og skrubbet med motorrens og Hempels pre-clean. I morgen er der klar til at male og når det så er tørt skal der monteres ny lydisolering. Jeg vil helst være færdig med dette inden på mandag og måske kan jeg se mit snit til at køre på båden i 3 timer lørdag mens ‘de store’ er til fødselsdag…

Maja har en del at se til med arbejde og jeg må da indrømme at det er lidt træls at stå med de her projekter selv, men det er nu engang den præmis vi har valgt skal være optakten til vores langtur og i sidste ende er det vigtigste trods alt at vi bliver færdige.

Som jeg skrev i det sidste indlæg var vi en tur på Sjælland efter en ordentlig stak søkort og pilotbøger . De dækker det meste af turen fra DK over Madeia, Grand Canaria, Kap Verde, Caribien, Azoerne og hjem. Det hele er velholdt og på trods af at noget af materialet er lidt gammelt så er det nu rart nok at have papirkort til navigation hvis nu strømmen af den ene eller anden grund forsvinder.

Vi hentede også vores Iridium 9555 som ser ud som om den er helt ny! Kun kasse har lidt patina. Det bliver sjovt at eksperimenterer med at trække vejrudsigter ned på computeren og det bliver spændende at se hvor dyr den vil være i drift på vores tur.

12188197_10205457108133338_7072544125329465435_o

Jeg snakkede med Polaris i Ålborg i går og de anbefalede os at købe et abonnement i stedet for prepaid airtime. Dels er der mange som mister en masse taletid som funktion af at simkortene har en vis løbetid hvorefter alle resterende minutter 0-stilles og dels risikerer man jo ikke at telefonen løber tør for taletid i en evt nødsituation.

Abonnementet koster 49$ om måneden, så jeg har ikke lyst til at aktivere det meget mere end 1 måned før vi tager afsted. Men jeg er sikker på at vi nok skal få det til at virke når den tid kommer.

Jeg må også se at få ringet til Vilner fra Tejn… Mon ikke snart at bovsprydet har fundet sin endelige form, så der kan komme teaktrædelister på? Og mon ikke at beslagene til de to solceller snart er færdige?

Jeg skulle nok ikke have sagt til ham at det ikke haster;-)

I morgen er det altså maling af motorrum og imens malingen tørrer kan jeg passende gå igang med at lave bunden færdig til ankerbrønden. Jeg er meget spændt på om jeg kan få drænet placeret rigtig i forhold til hældning og størrelse på brønden, men det er nok en af de ting som man først rigtig kan svare på når man har ligget i nordsøen et par dage med vinden i snotten:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s