Lak og gamle biler…

Der lakeres, slibes, lakeres, slibes, lakeres…

Det er en langsommelig process og når der så ind imellem kommer nye trækreationer til så starter det hele forfra!!!

Hvis alle processer ligesom havde fulgt hinanden så havde det nok gået lidt hurtigere, men så struktureret er jeg ikke:-)

Lak-arbejdet tager tid herhjemme. Selve lakeringen foregår ude i turistlejligheden, hvor en ekstra radiator sørger for en god varme og emhætten for en lille smule udluftning. Det er nu mest Maja der tænder for den når hun syntes at lak-dunsten er for streng, måske for at skåne Alva og Carl Holger som har soveværelse lige ved siden af. Ungerne lader sig nu ikke mærke af den lak-fyldte luft og Siffrine syntes blot at ‘det lugter dejligt’:-) Lakeringen ser dog ud til at nærme sig sin afslutning og her til aften har alle dele fået den sidste gang mat lak fra Epifanes – hvis ellers resultatet i morgen viser sig at være tilfredsstillende.

DSC_0652 DSC_0656 DSC_0601

Selve nedgangspartiet som ses herover er også færdiglakeret og nu klar til at få monteret et hængsel til det øverste trin. Opbygningen er i store træk som den tidligere nedgang, men den er blevet udnyttet noget bedre med et lille stuverum under øverste trin, samt en skuffe under det nederste. Dette har kunnet lade sig gøre fordi den nye motor fylder mindre end den gamle.

De nye teakkasser til at skjule bagsiden af navigationsinstrumenterne i cockpittet  er også færdige og kan nu monteres. De har indtil nu bare fået en gang olie og umiddelbart vil jeg lade det være ved det. Hvis det kommer til at se mærkeligt ud at det forskellige teak har forskellige overflader, så vil de få en gang mat lak.

Ude foran, er pladsen hvor holdingtanken skal fastgøres, ved at være færdig. Skottet er jo monteret og bundpladen som holdingtanken skal hvile på er passet til og blev i sidste uge sendt til lakering… Nu er den ‘kommet tilbage’ og kan monteres på sin plads. Inden tanken placeres skal jeg lige huske at give overgangen til skroget glasfiber, men en lidt højere udetemperatur vil være ønskværdig til denne arbejdsgang.

Bådebygger Niels er ved at lægge de sidste kræfter i navigationspladsen og jeg glæder mig til at kunne vise jer resultatet… Vi er super glade for den nye plads til SB for nedgangen og det er en fornøjelse at være med til at sparke lidt nyt liv i det gamle skiv! Hvis vi havde haft midlerne til det, så havde Niels fået frit spil i BB side hvor vi har pantryet. Det er slidt og kunne godt trænge til at der blev kigget lidt på det med en erfaren langtursejler/bådebyggers øjne, men det må nok blive en af de ting som vi ikke ‘nåede’ og der skal vel også være lidt af den gamle Gorm tilbage når vi stikker afsted?:-)

Med lidt held formår jeg selv at få skabt en helhed mellem navigationsplads, nedgangsparti og pantry, men planen er at nøjes med en ny belægning af bordpladen med mørkegrøn linoleum samt nye lister. Der er dog ingen tvivl om at Niels’s fine arbejde forpligter, og træarbejdet tager tid hvis det skal være ordentligt! Med 5 måneder tilbage til afgang og med 1000 ting på To-do listen så er der ikke så meget plads til amatørernes forsigtige landvindinger:-)

2016-02-18 22.41.11

En af de ting som har været vigtige at få lavet er dette nye bord til vores køjeafdeling. Det gamle bord var lidt for lille til at de tre minimatroser kunne lege fornuftigt på det og havde heller ingen kanter. Nu er bordet blevet lidt større og der er blevet sat teaklister på så lego, blyanter og tegnebøger ikke suser på dørken så let – det tror jeg vi alle bliver glade for:-)

Vi har i øvrigt været hos Niels og Laila i dag for at tage deres Sailrite symaskine i nærmere øjesyn. Det er en tung og solid basse på noget der ligner 25 kilo og som Niels sagde, så er der næsten en vis lighed med den og så den Land Rover som jeg til daglig kører rundt i. Jeg må dog nok indrømme, at jeg færdes lidt mere hjemmevant med mekanikken på en gammel Serie III landrover end med denne, symaskinernes off-roader!!

Vi fik den dog tæmmet og fik lavet lidt prøvesyning i noget sejllærred inden resten af formiddagen stod på kaffe i en dejlig bekkasinopvarmet stue med langturssnak om sluser, kanaler, henkogning og vind og vejr – det er jo helt fantastisk og dette nogle af de bedste stunder i hele planlægningsfasen!!

2016-02-18 23.14.35

Maja skal nu igang med at sy windbreakers til cockpittet og det bliver da dejligt at kunne sidde lidt i læ i cockpittet. Noget vi har manglet lidt på de kolde og blæsende dage. Jeg kunne godt tænke mig lige at løbe storsejl og genoa igennem for at se om der er syninger der trænger til at blive forstærket.

I tirsdags var hele familien inde på borgerservice for at få lavet nye pas og højdepunktet var vist mest at vi fandt ud af at Alva nu er høj nok til at køre uden selepude og Carl Holger mangler kun 1 cm… Heldigvis varer det nogle år før Siffrine bliver så høj… Ja mange af jer kender nok godt det der med, at man ikke har det så godt med at den mindste også vokser og bliver større!!:-/

Når passene kommer kan vi søge skibscertifikater i FTLF (Forenningen Til Langturssejladsens Fremme). Vi har i forbindelse med ansøgning om disse certifikater haft en lille diskussion om hvad der sker hvis Maja skulle ende i den situation at hun skal sejle båden videre alene et eller andet sted i verden. Lige pt står hun nemlig ikke som medejer af båden (kun som medejer af lånet:-). Vi har derfor måttet udfylde en overdragelseserklæring hvor jeg overdrager en andel af båden til Maja. Det er jo også fair nok men viser meget godt at der bare er 1000 ting at tænke over – også i forhold til papirarbejdet. Om jeg så overdrager 50% det må vi se på – FTLF anbefaler at man overdrager minimum 2%:-)

I går havde Maja i øvrigt set at Magasinet Penge handlede om arv og foreslog at vi så det. Det er nemlig også noget man bør overveje at have styr på inden sådan en tur og det var i øvrigt også en af de ting vi blev opfordret til at have styr på på vintertræffet i FTLF sidste år. Men ingen af os var i humør til dette emne i går aftes, så programmet blev optaget og vil blive gemt til en anden god gang.

Vi forbereder os alle mentalt på hver vores måde og minimatroserne snakker meget om turen i øjeblikket. I dag gik der lidt kludder i månedsregnskabet for Alva som efter svære udregninger og remser frem og tilbage, noget nedtrykt, fandt ud af at vi kun skulle ud og sejle i 2 måneder. Glæden ved at have taget fejl overskyggede heldigvis ærgrelsen over ikke at være helt sikker i månederne:-) Kort tid efter havde hun i hvert fald kreeret en lille æske med ting hun ville opleve på turen. Æsken indeholdt: En delfin, to selvlysende stjerner samt en panda. Hun vil gerne svømme med delfiner. Hun vil gerne sidde oppe med hele familien en stjerneklar nat på havet og kigge ud i rummet og hun vil gerne se en panda. Mon ikke at vi kan opfylde 2 ud af 3 af de ønsker?

Og alt imens at alt dette sker skulle der også læses pensum til flodskippereksamen og afholdes prøve. Kurset valgte jeg at tage gennem dansk sejlunion som tilbyder hele kurset inkl eksamen via nettet – så sparer man da en rejse frem og tilbage. Materialet blev læst igennem et par gange og de tilhørende del-prøver blev lavet. Lidt spændende er det altid når eksamen står for døren og jeg var da også spændt på hvordan selve prøven skulle forløbe. Men jeg kan berolige kommende kursister med at eksamen til denne prøve er yderst human:-) Dels har man mulighed for at sidde med sit hæfte med vigeregler, lys og lydsignaler, skiltning m.m. ved siden af sig og dels bliver man budt velkommen med et: Bare giv dig godt tid – der er ingen tidsbegrænsning.

Umiddelbart vil jeg tro det er umuligt ikke at bestå – men sig det ikke til dansk sejlunion:-)

I morgen kører vi Volvoen til syn – velvidende at der er en masse ting der skal laves på den. Men med synslisten i hånden bliver vi forhåbentlig klogere på om det kan betale sig at syne den eller skrotte den. Det er bare MEGA ærgerligt at dette syn ikke lige kunne ligge 4 måneder senere – så var det med garanti blevt Volvoens endeligt. Også Land Roveren lider under vores langtursforberedelser. Ud over at vinduerne konstant falder ud når vi lukker dørene og bremser og styretøj kun fungere fordi jeg kender det ret godt, så knækkede der noget i forgårs så den ikke længere kan trække på bagakslen. Det er jo lidt skidt, nu når den er baghjulstrukket, men heldigvis så trækker den ‘fint’ på forreste aksel når jeg kobler 4-hjulstrækket til, så vi kører lidt endnu. Men vi kører ikke godt nok til de daglige ture til båden i Rønne, så jeg må nok tage tyren ved hornene een af dagene og få fundet ud af hvad kampvognen egentlig fejler. Forhåbentlig er det noget jeg kan lave på en dag eller to. I værste fald vil det være en operation der strækker sig over en uge og dermed bliver jeg sat bekymrende meget tilbage i forhold til båden… Heldigvis klarede den idag en tur ned til Niels i Gudhjem, lastet med 11 stk 6 meter lange douglasplanker på toppen. Gudhjem har jo lidt stejle bakker og jeg var derfor spændt på om belastningen ville bliver for stor – jeg ved jo reelt ikke hvad der er glat – men det gik heldigvis fint og det er en mærkelig fornemmelse at være stolt af et 40 år gammelt køretøj der mest af alt ligner noget der har været for tæt på en vejsidebombe!

Den sidste bemærkning i denne omgang tilfalder vores lille bestand af dyr på gården. Der er jo dem der vil påstå at vi ikke egner os til at have dyr, men ikke desto mindre har vi formået at holde liv i en hund og to shetlandsponyer igennem længere tid. Ponyerne har vi dog fået lidt hjælp til af gode venner, men hunden er i hvert fald vores egen fortjeneste:-) Nu skal de jo væk da de slet ikke kan klare sig i 8 måneder alene og de første der blev hentet var ponyerne som kommer op og stå på en rideskole som Alva kender og som hun derfor har det helt fin med.

Hunden Otto har længe gået og ventet på et nyt hjem, men det er ikke super nemt at finde nogen der vil overtage en 11 år gammel hund – selvom han nu virker ganske frisk.

 

Maja har også hele tiden bildt alle ind at Otto kun er 9 år og det var da også med denne overbevisning at en lille børnefamilie kom på besøg for et par dage side for at kigge på Otto. Uanset alder så valgte de at tage Otto på prøve og da vi afleverede ham dagen efter og Maja indrømmede at Otto er 11 år var det jo ligesom for sent at sende ham ud af døren igen. Vi aftalte en prøveperiode frem til på lørdag, så nu krydser vi bare fingre for at Otto opfører sig ordentlig og ikke spiser deres kat før prøvetiden er overstået:-)

Nå, det blev en aften med blogskrivning i stedet for arbejde. Jeg forstår godt dem der ikke får tid til at skrive fordi der hele tiden er en masse ting at gøre og hvis man er presset med forberedelserne så kan det jo være naturligt nok at nedprioritere den skriftlige dokumentation af forløbet, men det er også synd hvis der bliver for store huller og jeg tror at vi om et års tid eller to vil være glade for at vi trods alt har lavet en lille form for fastholdelse af planlægningsforløbet.

Ak ja, der er mange ting man skal ordne inden en langtur og det er ikke mærkeligt at der er mange der aldrig kommer afsted!!

Vi holder dog stædigt fast i vores motto:

Det har vi aldrig prøvet før – det kan vi sikkert godt finde ud af!

Travle hilsner

Besætningen på Gorm den Gamle

 

P.S. I må undskylde hvis I har spurgt om noget som I ikke har fået svar på… Spørg igen, jeg har med garanti glemt det:-)

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s