Nu kan vi findes (næsten) hele tiden…

Der er blevet bokset lidt med AIS’en det sidste stykke tid og nu skulle systemet være oppe og køre.

Dem der ikke gider læse så meget om AIS og installeringen af den, kan måske nøjes med informationen om at vi på bloggen, i den øverste menulinje, har en knap der hedder ‘Position lige nu’. Trykker I på den bliver i ledt hen på en hjemmeside der hedder http://www.vesselfinder.com og får markeret Gorm den Gamles aktuelle position. Lige nu ligger den jo på land men når vi begynder at sejle kan man følge os via dette link og vil næsten altid kunne blive opdateret i forhold til hvor vi er henne. Undtaget er selvfølgelig hvis AIS’en er slukket:-)

Der er mange funktioner i vesselfinder og man kan f.eks. se hvor hurtigt vi sejler, hvilken kurs vi har, hvordan vejret er hos os og hvilken havn vi sidst besøgte.

Mange andre programmer kan det samme – blandt andet marinetraffic.com og man kan downloade dem som app til sin telefon eller ipad og bruge funktionen der også.

Hvis skidtet ikke fungere så skriv til os, så skal vi se om vi kan hjælpe:-)

Familie og venner som har lyst til, lidt mere konsekvent, at se hvor vi er kan oprette ‘my fleet’ og tilknytte Gorm den Gamle til denne. Dermed kan man få notifikationer når vi flytter os fra eet sted til et andet. Dette kan selvfølgelig fjernes igen!

Ellers har det  været påske, og med det, en masse travle dage på restauranten😀. Jeg plejer jo at sige at jeg ikke gider arbejde mere end halvdelen af året og den anden halvdel vil jeg forsøge at arbejde så lidt som muligt… Men selvom der er en grad af sandhed i dette, så er det nu rart at se sin restaurant åben og med en masse glade gæster og dejligt personale😊. 

Nu er der en perioden på 3-4 uger hvor vi har lukket i hverdagene og selvom foråret også bringer udeprojekter med sig, så skal der knokles på båden så vi kan komme i vandet omkring 1. Maj. 

Bunden skal males, den sidste skroggennemføring skal sættes i og riggen står overfor en del arbejde med udskiftning af vant og stag, nye lanterner, montering af mastetrin og montering af radar. Planen er at sejle GDG til Gudhjem så hurtigt som muligt og lave de sidste ting færdige her. Med restaurant og bopæl tæt på er det alt andet lige nemmere at gå til og fra de forskellige projekter. 

Nedtællingen står nu på 3,5 måned eller ca 100 dage og de dejlige forårsdage med frisk fralandsvind, mørkeblåt hav og udsigt til den smukkeste bornholmske klippekysten og christiansø, gør ventetiden næsten uudholdelig. 

Hver en time med elledninger, epoxy, træspåner og arbejde i akavede stillinger er med til at skabe ro og tro på at vi når det. Det er de andre timer der stresser og kan betyde at man mister overblikket😊. 

Dem der har fulgt med i ‘kurs mod fjerne kyster’ hørte måske Hannelore fortælle at det sværeste ved at sejle jorden rundt, det er at komme afsted. 

Når jeg tænker på det arbejde vi har lagt i og ved siden af båden, så håber jeg meget at hun har ret i den påstand!😉

Næste indlæg vil blive et billedfyldt af slagsen hvor vi vil vise nogle af de ting vi trods alt har fået styr på… 

Mange sejlerhilsner

GDG

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s