Glædelig jul og godt nytår!

Med hastige skridt nærmer vi os en jul hjemme på Strandbygård og minimatroserne glæder sig så de har helt ondt i maven. Den snarlige afrejse ud til Gorm den Gamle er for en stund skubbet lidt i baggrunden og nu fylder julekalender, julemusik, kager og julepynt. Det er mega hyggeligt og velfortjent efter en december 2016 hvor vi hvert 9. sekund lå og skummede ned af en af Atlantens store medløbende søer.

Nu bliver der taget revanche og vi nyder det!

Sidste år på Barbados gik Victor – teenageren på S/Y Freja – på jagt efter de flade søpindsvin (sand dollar) i Carlisle bay og fangsten blev gavmildt pakket ind i lyserødt toiletpapir og delt med besætningen på Gormen. Hvis vi kunne få de fine skaller med hjem til Bornholm i hele stykker var planen at pynte juletræet 2017 med dem.

Og her er vi så med det flotteste juletræ, blandt andet pyntet med de fineste søpindsvin fra Caribien – tak for det Victar:-)

IMG_4841IMG_4838IMG_4837

img_4846.jpg

Desuden hjemtog vi en lille kasse med muslinger og konkylier fra Jolly Harbour på Antigua. Det må man vist ikke, men når de nu skulle bruges til at pynte julebordet, mon ikke det så går alligevel?

Vi håber at besætningen på Freja har fundet deres julepynt derude i Australien og at julen også må ramme jer med masser af hygge og måske endda familiebesøg.

Om 11 dage fortsætter Gorm den Gamle med sine oplevelser i det caribiske bassin. Der vil være gensyn med gamle og velkomst til nye kyster. Vi er meget spændt på at tage hul på en sejlsæson hvor ‘alle dem vi kender’ er rejst videre. Måske finder vi nye både at følges med, men vi vil bestemt komme til at savne alle jer fra 2016/17 sæsonen!!

Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul derude i stuerne og på bådene, eller hvor I nu befinder jer og vi håber at I alle får et fantastisk 2018 med masser af dejlige oplevelser.

Mon ikke de fleste af os har prøvet at ønske os hen til det dejligste sted vi kan tænke os? Men hey, hvad nu hvis det paradis er lige der hvor du befinder dig?

For vores vedkommende må vi i hvertfald erkende at vi bor i et lille paradis – og det er jo dejligt at vide når man rejser ud for at se verden, for så er man er aldrig rigtig bange for ikke at have lyst til at komme tilbage igen:-)

Mange sejlerhilsner

Os alle på Gorm den Gamle

 

Reklamer

One thought on “Glædelig jul og godt nytår!

  1. Glædelig jul Og godt spændende nytår fra Orion og co.
    Fint julepynt med Jeres flotte “Sanddollars”.
    Ole/Orion

    ps Har fundet en nydelig Davissekstant model 20 hos en kammerat; pris 500.Kan overtages.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s