Cruisers paradise?

Gorm den Gamle er nået til BVI – British Virgin Islands som også af mange betegnes som cruisers paradise.

Her er masser af små øer, lækre øde eller travle ankerbugter alt efter temperament, lækkert turkis vand og alt det man ser på postkort.

Men de blev hårdt ramt af Irma i efteråret og overalt er der ødelæggelser. Huse, hoteller, marinaer, både, biler, kommunikationsmaster mm er blæst sønder og sammen og det vil tage tid før BVI og St Martin for den sags skyld er i fulde omdrejninger igen. Det er tragisk at være vidende til, men omvendt er det også dejligt at være herude og bruge penge, for det er jo trods alt det der skal til for at de kan få livet til at køre videre.

Her virker trygt at være og vi kan handle de fødevarer vi behøver og det var vores to største bekymringer inden vi sejlede herop.

Efter at have været indeblæst i Gorda Sound på Virgin Gorda 3-4 dage er vejret nu stilet lidt af og i morgen drager vi videre rundt til de forskellige øer og i første omgang går turen til Anagada. Vi regner med at bruge noget der ligne 3 uger her i BVI før turen går tværs over det Caribiske hav til Las Roques, Bonaire og til sidst Curacao hvor Gorm den gamle skal ligge på land sommeren over.

Indtil videre har vi besøgt Antigua, Nevis, St Kitts, Saba, St Martin og nu BVI. Kun Saba står ud som en oplevelse ud over det sædvanlige og nok det eneste sted som vi godt kunne forestille os at tage tilbage til.

Saba er ellers ret utilnærmelig og i de dage vi var der lå vi ret uroligt på vest siden i Well´s bay. I land er den forholdsvis umulig at indtage for en børnefamilie med en lidt doven 5 årig, med mindre man hyrer en taxi for ast komme rundt på øen – hvilket vi selvfølgelig gjorde. heldigvis virkede vores taxichauffør som en særdeles udmærket guide, så dagsturen rundt på denne lille perle var meget informativ.

Saba er ellers en ø med fokus på dykning og trekking men da vi luftede for minimatroserne at vi godt kunne gå nogle lidt lange ture på øen så sagde Siffrine promte at vi nok hellere måtte finde en børnehave til hende hvor hun kunne lege lidt imens vi andre vandrede rundt…. Det blev ved taxi for alle!!!

Vores gode ven og bådbygger Niels Løvstad i Gudhjem var for en del år siden på Saba hvor han blandt andet byggede det lille hus ‘cottage in the sky’. Vi fandt huset i El Momo og selvom det har overlevet orkanen, så kunne det godt trænge til et besøg af Løvstad igen – eller måske endnu bedre, at nye ejere ville overtage stedet og renovere det. men vi fandt det Niels og vi tog også et par billeder til dig:-)

På St. Martin mødte vi S/Y Johanna som vi kort sejlede lidt med sidste sæson herude. De har tilbragt sommeren med blandt andet at sejle til det sydlige caribien og med uret rundt, op til Jamaica, Cuba og over til St Martin hvor de nu ligger og venter på familieforøgelse – det er ret vildt:-)

Vi var sammen med dem et par dage og selvom vi gerne ville have hjulpet med til fødslen så passer det bare ufattelig dårligt til vores lille visit hernede i år. Men det var mega hyggeligt og vi ønsker dem selvfølgelig al mulig held og lykke med den lille matros og god tur hjem til DK senere på foråret.

Generelt er vi meget overraskede over hvor få børnefamilier der er herude og vi tænker at det må være fordi alle de skandinaviske familier først lige er landet i Caribien efter dere atlanterhavskryds og først nu begynder at bevæge sig op mod BVI. Her er det amerikanere, canadierer og BVI både. Ankerpladserne er domineret af katemaraner og der er meget langt mellem de flotte skibe som vi så flere af fra Antigua og sydpå. Her dominere charterflåden desværre…

Nå vi lovede nogle billeder i sidste blog så det vil vi prøve at vedhæfte…

Altid velkomst når man har været i land:-)

Alva og CH diskuterer altid hvem der skal i først…

Alva springer fra Gormen. Antigua.

Gormen helt alene for anker. Nevis.

Stranden for os selv. Nevis.

Philipsburg St. Martin. Vi troede Johanna lå her, men nej…

Saba i sigte og vi hejser gæsteflag og det gule flag.

Fort Bay – Saba

The Ladder. Indtil for ca 50 år siden den eneste måde at komme i land på Saba!!

Cottage in the sky

Heftig regn udløste pludselig den ene redningsvest

Marine Patrol tog mos frem og tilbage mellem Well,s bay og Fort Bay på Saba og vi undgik en våd dinghytur:-)

Endnu en velkomst efter at have været i land og cleare ind:-) St. Martin

Reklamer

4 thoughts on “Cruisers paradise?

  1. Hej Maja og Jonas + børnene. Hvor er det skønt og interessant at følge jer på jeres eventyr. Håber resten af turen også forløber godt. Mange hilsener til jer alle 5. Benny og Anni

  2. Kære jer
    Dejligt at både se og læse om jeres eventyr; vidunderlige billeder – vi sukkede højlydt i kor….
    Jeg er vild med Sifrines herlige løsningsforslag, det tegner godt 😉
    Knus til jer alle fra Kamilla

  3. Hej “Gormdengamle”!

    Hvor hyggeligt at I har været omkring Saba og se på vores gamle steder. The Ladder er vel ikke noget at tale om, når man kommer sejlende helt fra Danmark…… indrømmet de var skú seje i gamle dage. Vi har kun taget den én gang,… uden nogen med korte ben. Og så har i besøgt “In The Sky”. Det gør mig rigtig glad , at den ikke er fløjet væk. Havde vi ikke haft vores paralelunivers på Leros at passe og byggeri herhjemme, havde vi nok budt os til på Elmomo. Jeg ved egentlig ikke om det stadig er Oliver og Angelika som ejer det mere, eller det er solgt. De driver nu theforretning i Kiel.

    Når vi dykkede med SeaSaba, blev vi taxahentet om morgenen af enten mr. Hassel eller mr. “Manny” Han udskiftede sin gamle Toyota på et tidspunkt. Den gamle havde kørt, som jeg husker 70.000 km på Saba og aldrig været 4. og 5. Gear. Jeg har aldrig følt mig så sikker i en bil.

    Mht. børnefamilier, så anser vi det også for en begivenhed når der er småfolk på bådene. Sejlerri er jo en fed måde at fyre sin alderdom af på. Gode pensioner, smart mekanik og det faktum at os fra 40. -50 erne voksede op med den vilde forestilling, at verden, som nu var åben, bare skulle indtages , og vi skulle ud over havet og opleve hele molevitten , …holder os gamle til sejlerlivet. Det er alle de gamle skægede mænd som i ser rundt om i bådene, som nu udlever deres ungdomsdrømme med deres koner, som med større eller mindre iver, støtter op om projektet. I hører jo til en lille sær klike, som gir fanden i normer , fagforeninger, børnenes “ tarv og tryghed” og giver livet fuld skrue.

    På samme måde har jeg næsten forgæves forsøgt at spotte sejlere som var stukket af , i hvad de havde af små gamle renovere og hjemmeflækkede både, a la Svend Billebøl. Men nu er de ved at dukke op i det Græske …. russerne. Ikke dem som charter 50’+ både uden mindste begreb om bådhåndtering ( gudfaderfrimigvel) Nej, almindelige Russermænd som er smuttet afsted i besynderlige småbåde, drevet af den samme udlængsel som kløede i os andre for 50 år siden.

    Chartersejlads er smaddersmart….. for dem som har det behov. For os andre er det noget rod. Finden er at holde sig 50 til100 mil fra den nærmeste internationale lufthavn. Det er her Leros begynder at blinke.

    Nok om dét !

    Nyd hinanden, havet, solen og

    “Keep a shell in your pocket and sand in your shoes”

    Hilsen Laila og Niels

    tir. 30. jan. 2018 kl. 19.29 skrev Vores Kaskelot – Gorm den Gamle :

    > gormdengamle posted: “Gorm den Gamle er nået til BVI – British Virgin > Islands som også af mange betegnes som cruisers paradise. Her er masser af > små øer, lækre øde eller travle ankerbugter alt efter temperament, lækkert > turkis vand og alt det man ser på postkort. Men de ” >

  4. Kære GDG og Crew

    Dejligt at se og høre om jeres tur, siden er bare skøn, jeg elsker nå unger kan udtrykke sig på disse måder, hun skal nok finde sin plads i livets skole.

    Ja de orkaner har virkelig være barske ved øerne derovre, de skal nok komme på fode igen, det tager bare lidt tid, men så er det jo godt at i kan spæde lidt til der.

    I må fortsat have en dejlig tur i det Caribiske.

    Mkh.
    Gert / Grog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s