Ikke længere nordpå…

Vi skriver i dag den 13. februar og det er vel sådan cirka på det her tidspunkt at I derhjemme for alvor kan begynde at mærke at dagene er blevet lidt længere??? Vi snakker ofte om kulde og sne. Ikke fordi det er noget vi er flygtet fra men fordi vi savner de frostklare dage og sne i landskabet. Specielt minimatroserne er lidt trætte af igen at gå glip af snevejret, så vi håber alle på en rask lille snestorm i slutningen af marts – beklager:-)

I Caribien ligner vejret næsten sig selv. Solen står op kl 6 og går ned klokken 18 og når den er oppe er det sol og varmt og om natten er det kul sort. Hernede har de ikke rigtig opfundet tusmørket endnu… men een ting ligner ikke helt sig selv og det er vinden. Vi har hele tiden syntes at det har blæst ret meget hernede og også noget mere end sidste år, så vi er begyndt at spørge til vejret hos de lokale sejlere og samstemmigt lyder det, at de på disse breddegrader så velkendte Christmas-winds som er foresaget af vejrsystemer længere nordpå, er ret så kraftige i år.

I Great bay, Peter Island BVI mødte vi for godt en uge siden hr og fru Faurby, altså det ægtepar der står bag Faurby bådene. De sejler hernede et par måneder hver år og i år havde de haft planer om at have et vennepar med som ikke er sejlere. Planerne var gået i vasken og det var de meget taknemmelige for for igen og igen satte de sejl i hårdt vejr med krappe søer og kraftige vindstød. Vi sejler efter forholdene men om ikke så længe skal vi krydse det caribiske hav og det ville da være rart hvis det ikke blev en ren stroppetur!!! Heldigvis tyder de nyeste vejrudsigter på at vinden vil aftage lidt fra på torsdag og at vi vil kunne få et vejrvindue til at komme til St Croix og videre til Los Roques. Men da godt vejr på turen til Roques er vigtigere end at opleve St. Croix er der en risiko for, når vi lætter anker – sandsynligvis torsdag morgen – at vi sejler forbi st. Croix og videre sydpå. Turen til St Croix er en kurs 155 grader hvorimod kursen til Los Roques er 195, så hvis vinden drejer mod SØ vil vi nok slække ud og tage de knap 400 SM i eet hug. Nu må vi se hvordan det ser ud når vi stikker næsen derud:-)

Både på turen til St Croix og i særdeleshed på turen til Los Roques vil Gorm den gamles AIS signal ikke kunne modtages og derfor kan der sagtens gå 2-3 dage før vi dukker op på AIS’en igen…

Lige nu ligger vi i Honnymoon bay tæt på Charlotte Amalie på St Thomas. minimatroserne nyder stranden og det klare vand. De snorkler alle sammen og nyder at også Siffrine nu er med på vognen over dem der mere kigger under overfladen end over… Hun lærte at snorkle for et par uger siden og de første ture på revet var fantastiske. Hun nynnede og sang i sin snorkel og var ikke til at hive op igen. Nu skulle alt det opleves som hendes søskende i over et år har fortalt så begejstret om. Og når Siffrine går igang med noget så er hun ret entusiastisk. Om aftenen efter den første snorkeltur sad hun ned i salonen på Gormen og siger pludselig: Mor kan du ikke lige hente mig en spand med vand? Hvorfor dog det? svarer Maja. Jo, for jeg vil gerne lige træne med mine dykkerbriller…  Hun måtte dog vente til dagen efter med at dykke videre:-)

Oprindeligt var USVI ikke på listen over destinationer i år, men dels trak det i os at komme forbi og se de tidligere Danske besiddelser i Caribien nu hvor vi alligevel var i området og dels så meldte Jonas´s moster og onkel (Dorthe og Ole) deres ankomst med et krydstogtskib i Charlotte Amalie den 12. marts. Vi besluttede derfor, Trump eller ej, at lægge vejen forbi U.S. Virgin Islands – i første omgang blot St Thomas.

Sagen er dog ikke helt enkel hvis man vil sejle til USVI i egen båd og ikke har fået lavet visum hjemmefra. Men der findes en lille BVI finte som nogen har valgt at kalde den, som går ud på at man søger ESTA på nettet og derefter tager færgen fra Tortola til St Thomas. Får sit stempel i passet og 90 dages turistvisum, hvorefter man kan tage færgen tilbage igen for at hente sin egen båd.

Det er jo mega besværligt og dyrt og tids krævende og det må de da få lavet om på et tidspunkt. Men det var også vores mulighed for at komme til St Thomas, så på Alvas fødselsdag den 8. februar tog vi T/R til Charlotte Amalie og den 9. februar sejlede vi så turen i egen båd!!!

Udklarering og indklarering, udklarering og indklarering, ESTA samt returbilletter – ialt ca 5000 Dkr, men så var vi også så dumme at vi bestilte ESTA gennem 3. parts firma og ikke direkte på den amerikanske ambassades hjemmeside.

Anyway, så havde vi en hyggelig tur på Alvas fødselsdag og brugte dagen i den historiske del af Charlotte Amalie og besøgte blandt andet det fine Fort Christian.

Tilbage i Road Town Tortola flyttede vi fra vores mooringbøje foran marinaen hvor man ligger ufattelig uroligt, ind i mudderhullet mellem de to marinaer. Området er præget af vrag fra orkanen og vandet lugter… men vi lå meget stille og kunne få os en god nats søvn. Tiltrængt ovenpå gårsdagens nat hvor vi rullede så vi var ved at trille ud af køjerne!!!

Turen fra Tortola til St.Thomas tager bare 4 timer og med vinden i ryggen løb vi 6-7 knob blot for genoaen. Turen bød på et kig ind til St John som så ud til at byde på dejlige strande og historiske bygninger,  snævre passager med lavt vand og strøm samt et kort bekendtskab med dønningerne fra det åbne hav, men det var en skøn tur og ved 13-tiden den 9. februar kunne vi kaste krogen midt i long Bay for foden af Charlotte Amalie. Tænk at det har været dansk og tænk hvad der foregik af grusomheder i kolonitiden.

Det har været fint at se de tidligere danske besiddelser og det har været fint at sejle fra syd til nord i Caribien – men som vi tidligere har skrevet så bliver det aldrig vores yndlingsfarvand og jeg tvivler på at vi kommer tilbage for at bruge så meget tid i dette område igen.

Første gang vi her på bloggen ytrede at vi ikke var specielt begejstrede for Caribien, fik vi svar på tiltale og flere skrev til os at vi bare skulle se at komme nordpå. Nu sejler vi altså ikke længere nordpå i denne omgang og selvom vi godt kan se at naturen har sin skønhed så hviler kolonitidens skygge og specielt massiv turisme over området. En dansk båd som vi mødte herude sidste år, har sejlet i Caribien i en årrække og tager deres båd hjem til de Skandinaviske farvande og vi må indrømme at vi har stor forståelse for at de gerne vil sejle i Europa og der er vist ingen tvivl om at hvis vi ikke havde restaurant på Bornholm, så havde Gorm den Gamle også været at finde langs de skandinaviske kyster i sommerhalvåret.

Vi har nu ligget i Charlotte Amalie og tilstødende ankerbugter i 5 dage og det er tydeligt at minimatroserne nyder det velkendte og det trygge i at være det samme sted i flere dage i træk. Vi ikke bare mærker det på deres måde at slappe af på, de sætter også ord på det nu. Ikke fordi de plager om at vi skal blive, for de ved godt at det ofte er vind og vejr der styrer slagets gang, men de spørger: Skal vi blive her hele dagen i morgen?? Og man mærker tydeligt i deres stemmer at det vil de frygtelig gerne… Deres indbyrdes leg kan også bære præg af at de slapper af og giver sig selv tid til at lave rollespil og mere komplicerede set-ups, som i dag hvor de i flere timer legede pirater på fordækket og skød forbipasserende både – i øvrigt til stor fornøjelse for besætningerne på flere af de angrebene skibe:-)

De store ‘pølsevogne’ (krydstogtskibe) som længe har vagt lige dele foragt og fascination hos minimatroserne og til dels også hos os andre kom tæt på her i Charlotte Amalie hvor Dorthe og Ole, som nævnt tidligere, stod af og valgte at bruge en dag sammen med os på Gorm den Gamle. Det var dejligt med nyt hjemmefra, rugbrød, aviser, stjålet frugt fra skibet, fødselsdagsgaver, slik og hyggeligt selskab.

Vi sejlede ud og smed anker i Honeymoon bay og nød et par timer i bugten inden vi måtte sejle dem tilbage til deres pølsevogn igen. En byge med kraftig vind gjorde turen i Hubert til en våd affære så det var to ret gennemblødte krydstogtgæster der blev smidt af på den lille dinghydock i Crown Bay. Og imens skipper i silende regn sejlede tilbage til Gormen for at tage en ferskvandsskyller i cockpittet hvor regnen blev suppleret med vand fra vores transportable bruser, så har Dorthe og Ole nok taget varmt brusebad i deres kahyt med dobbeltseng og havudsigt:-)  De er nu videre til næste havn og kommer Caribien rundt i et tempo som godt kan tage pusten lidt fra os. Nej lad os få vores eget tempo, uden dobbeltseng og ståhøjde, med bølger større end vores skib og med frihed til at sejle hvorhen vi vil:-)

Den omtalte transportable bruser fik vi i øvrigt med af den kære bådebygger i Gudhjem Niels Løvstad og hans kone Laila da vi stak afsted i juli 2016 og den er nok den mest uundværlige ting vi har ombord. Jovist man kan klare sig med en colaflaske med en masse huller i bunden eller andre anordninger, men den her er nu ret genial og til forskel for en fast installeret ferskvandsbruser på en stor badeplatform, så kan vi tage vores bruser med på stranden så salten kan vaskes af inden vi går på beachbar eller hvad vi nu finder på. Bruseren bruger vi flere gange om dagen og det varer ikke længe så skal vi til at se os om efter lidt reservedele til den:-)

Niels og Laila står også bag vores sugekop som kan holde os inde til båden når der ordnes vandlinje og fribord, og i år sendte de os afsted med en lille grøntsnitter/flødepisker med snoretræk. Den har været i brug og den virker:-)

Jeres langturssejlererfaring ombord på et lille skib har endnu engang udmøntet sig i at vi er sejlet afsted med en lille ting vi manglede og ikke anede fandtes.

At blive klar til langtur er selvfølgelig at have et skib og en besætning som kan klare turen, men det er også et spørgsmål om at vælge at tage de rigtige ting med sig. Og skulle man en dag blive så erfaren at man vælger at guide udi andres behov for komfort, så er det en stor hjælp, hvis man med baggrund i sin egen erfaring formår at sætte sig ind i modpartens situation og det vi må bare erkende ar lykkedes meget godt for jer to:-)

Inden vi slutter med en stribe billeder vil vi lige takke Gert med kaskelotten Grog for altid at stå klar når man har brug for det. Igen på denne tur har Gert leveret vejrudsigter når der har været brug for det og vi har været langt væk fra netforbindelse. Du ved jo hvad det er for nogle informationer vi har brug for Gert, for du har selv ligget og padlet rundt herude og det er en stor hjælp at vi må kontakte dig.

Vi må vist hellere stoppe her inden de sidste ihærdige læsere også hopper af og så bare glæde os til langturssejlads og nattevagter i det Caribiske hav.

Mange hilsner

Hele besætningen på Gorm den Gamle

DSC_0744

For anker på Anegada BVI

DSC_0780

Anegada blev oplevet i lejet bil og her er vi kommet til det nordvestlige hjørne af øen

IMG_5346

I modsætning til mange af de andre øer i Caribien er Anegada flad som en pandekage. Det første vi så ved ankomst var palmerne. Her kigger vi ind på ‘byen’ fra ankerpladsen.

IMG_5348

For anker på Anegada med Virgin Gorda i baggrunden

IMG_5350

Charterflåden holder til i store mooringfelter. Selv deres dinghys er ens og alle med 15 HK 2-takts Yamaha… Hubert skiller sig altid ud:-)

IMG_5369

Et sjældent billede hvor skipper er med. Anegadas nordkyst.

IMG_5404

Ødelæggelserne efter Irma er massive. Her Road Town, Tortola

IMG_5322

Siffrines 1. forsøg med maske. Meget går nemmere i en swimmingpool. Carl Holger kigger med.

DSC_0787

Et lille skønt sted med god snorkling i grotter. Den ene ende af bugten var lidt svær at ankre op i så den havde vi helt for os selv. Charterflåden skal vist helst have en bøje at holde fast i:-)

DSC_0785

I Road Town mødte vi Lady A som er på vej jorden rundt (3 år) med skipper Martin.

IMG_5340

Sen hygge i cockpittet.

DSC_0813

Piraterne gør sig klar til et bagholdsangreb!

IMG_5457

Fort Christian i Charlotte Amalie var en fin

IMG_5460

Vi spejder efter danske skibe i Long Bay

IMG_5461

Piratsignatur eller gravsten. Minimatroserne er hurtige til at lade fantasien løbe afsted

DSC_0800 (1)

Det sker at ting blæser overbord og her er det skipperinden der måtte en tur i havet for at redde sin nyindkøbte hat:-)

P.S. Et lille teknisk spørgsmål angående vores rig:

Jeg har mange gange forsøgt at sætte riggen så hulkelen i masten er snorlige, men når jeg kigger op langs hulkelen så har det indtil nu være umuligt for mig at sætte riggen hårdt og helt lige. Det er som om at masten laver en S form.

Riggen er ikke den originale brøgdelsrig men en masthead med 10mm vant og stag. Der er, i modsætning til på Grinden, kun eet undervant.

Så det burde være en ret simpel rig men det er som om at når jeg begynder at spænde vantene hårdt op så bliver S-formen mere og mere udtalt.

Kan nogen af jer nikke genkendende til denne problematik og hvad kan man gøre?

Jeg erindrer svagt at Nicklas fra Sverige havde samme problem på sin kaskelot – husker jeg ret Nicklas?

Kan man sætte riggen for hårdt i enten undervant eller topvant så man ‘komprimerer’ masten til at slå sig i denne S-form?

Alle rimelig kvalificerede bud er velkomne:)

 

 

Reklamer

6 thoughts on “Ikke længere nordpå…

  1. Hej Jonas og GDG crews.

    Dejlig læsning , hvad angår Caribien , tror jeg i har ret, jeg er heller ikke begejstret for det område, men kan bedre lide at være i det sydlige område, omkring curacao, og Bonaie, hvis i har de planer om at søge længere vest mod Columbia, vil San Blas øerne nok give jeg hvad I længes efter, rolige vinde og masser af klart vand og palmeøer, se evt, sv Rans youtube film.

    Hvad angår rig, så står min rig snor lige og meget hårdt, min rig er så vidt jeg huske den samme som GDGs, jeg gør det at jeg sætter den lige stram med hånden i topvantet, derefter bruger jeg storsejlet faldet som mål, sammen med en fiskevægt ud til siden så justere jeg toppen til jeg måler lige meget vægt i hver side, i trækket, når det er ok, strammer jeg ubdervanterne lige hårdt samtidig med at jeg tjekker om at hulkelen er lige ved at sigte op langs med den, og samtidig har mit storsejlet fald stramt, på den måde får jeg den justeret op, og kan så stramme det hele samtidig med at jeg holder øje med den står lige, Det skal gentages en del gange. Men lige skal den stå ellers vil du sejle dårligt på den ene halse og skævbelaste riggen med havaris til følge.

    I er altid velkommende til at kontakte mig hvis i har brug for noget hjælp af den ene eller anden slags. Er kun glad for at kunne hjælpe.

    Gert
    Kaskeloten Grog.

    • Hej Gert, Jep vi glæder os til at komme sydpå, me lige nu har vi vist også fundet et dejligt sted. Er på Culebra og skal udforske området – her virker rigtig fint og ikke så turistet som USVI og BVI:-)
      Riggen står nul hårdt og lige – tak for input…
      Jonas

  2. Hej Jonas.

    Dejligt at læse jeres rejsebreve, og følge med i de dejlige steder, I kommer til.

    Vi kan stadig huske vores tur, selv om det er 20 år siden, vi var i samme område.

    Vdr. dine problemer med riggen.

    Som jeg husker jeres rig , er der topvant, mellemvant og undervant.

    Hvis det er tilfældet, er den som vores, bare kortere, jeg starter altid med at sætte topvant meget hårdt, derefter undervant, også meget hårdt, så kan mellemvantet bruges til at rette masten op , så den står helt lige.

    Hvis I ikke har mellemvant, skal du gøre det med undervantet, det er vigtigt, at den står meget hårdt.

    Med sejlerhilsen

    Carsten Borup

    Brunhilde, Nibe.

    Den 14-02-2018 kl. 15:56 skrev Vores Kaskelot – Gorm den Gamle: > WordPress.com > gormdengamle posted: “Vi skriver i dag den 13. februar og det er vel > sådan cirka på det her tidspunkt at I derhjemme for alvor kan begynde > at mærke at dagene er blevet lidt længere??? Vi snakker ofte om kulde > og sne. Ikke fordi det er noget vi er flygtet fra men fordi vi savne” >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s