Det er ikke størrelsen…

Her er stille og her er smukt.

Vi ligger for anker i Ensanada Honda, en lille indsø på Culebra. Egentlig er en gammel vulkansk kratersø som efter millioner af års erodering nu har forbindelse til det åbne hav.

Livet virker til at gå ikke alt for hurtigt her på øen, men alle virker glade og tilfredse og selvom der ikke er mange turister, så får man helt lov til at gå i fred. Ingen prøver at sælge en noget uden at man selv har rettet henvendelse og ingen råber: Taxi sir??

Vi måtte sågar ringe efter en taxi i går da vi valgte at drage på tværs af øen for at opleve en, efter sigende, top 10 strand i verden. Ikke fordi der er langt over til Flamenco beach men trods alt lidt for langt for Siffrine😅

Flamenco beach ER fantastisk og der er ingen tvivl om at det er den flotteste strand vi har været på på hele turen. Og alligevel var det slående hvor få mennesker der var på stranden. Det siger måske lidt om at vi er lidt væk fra ‘the beaten track’.

 

 

 

Desværre er den ene halvdel af stranden pt lukket. Amerikanerne brugte nemlig Culebra som bombemål i militærøvelser fra 1936-1975 og specielt på den nordvestlige del af øen ligger der ammunition som ikke gik af under beskydningerne. Sidste år kom en ung pige slemt til skade da en gammel bombe sprang tæt på hende og nu har man så valgt at rense et stort område af stranden samt blandt andet den bagvedliggende campingplads – og det er jo nok meget godt!! Det betød desværre at vi ikke kunne komme frem til de gamle amerikanske tanks der står efterladt på stranden og som man normalt kan udforske.

Ved siden af os her på ankerpladsen ligger der en lille 27 fod båd hvor der er en enlig fyr og hans hund ombord.

lille båd på eventyr

Vi snakkede om at vi ville lave banankage i dag og invitere ham over til kaffe. Han var godt nok væk til formiddag og vi kunne se hans dinghy inde ved en af broerne og da banankagen hen på eftermiddagen var færdig var han stadigvæk ikke kommet tilbage, så ungerne gik i krig med den usædvanlig gode kage😊

Men bedst med det dukkede den unge fyr op ved Gormen med sin store schæferhund i dinghyen. Vi inviterede ham selvfølgelig ombord til et stykke kage og det endte med at blive en hyggelig snak.

Den unge mand købte den lille båd for 2 uger siden i Puerto Rico og sejlede via Vieques her til Culebra. Han har aldrig sejlet før og har nu sejlet 3 ture på egen hånd, ud over den uge hvor den tidligere ejer ‘lærte’ ham at sejle…. Det er vildt nok at kaste sig ud i sådan et projekt. Han kommer desuden fra den amerikanske prærie og er egentlig ret bange for vand. Han kan svømme, men bliver meget stakåndet når han feks skal checke sit anker og kan slet ikke holde vejret under vandet. Han har planer om at sejle herfra til Columbia. En tur som vil tage ham 6 dages tid så forhåbentlig har han en meget stejl indlæringskurve😳

Vi foreslog ham at han kunne sejle 3 dage til Bonaire og så videre derfra i april/maj når vindene ikke er helt så kraftige som nu, men han får en lille udfordring når han skal runde Pinta Callinas og skal nok holde sig udenfor 1000m kurven for at have rimelig sø. Det er jo en strækning som alle bør sejle med forsigtighed, og selvom en båd på 27 sagtens og helt forsvarligt kan sejle både rundt om Pinta Callinas og endda jorden rundt, så skal der jo givet vis mere end en ordentlig båd til for at man klarer sig… Ene mand, en hund, 27 fod og under 200 sømils erfaring det behøver han i vores øjne i hvert fald ikke gøre i 25-30 knobs vind… Men den sag vil der være mange syn!

Nå men han var nu hyggelig nok og måske tager vi ham og hans båd med i morgen til vestsiden af Culebra og ankrer op i Tamarind Bay for at bade og snorkle. Så kan vi sejle ‘hjem’ igen sidst på eftermiddagen og ligge i roligt vand for natten.

Iøvrigt er det er jo de her møder der blandt andet gør den her ferieform så fantastisk og desværre har der bare været alt for få af dem i år. Men nu er charterflåden væk og de lidt skæve langturssejlere dukker op😊⛵

Vejret siger stadigvæk 25-30 knob og 4 meter sø til på fredag, så vi forventer ikke at sejle herfra før tidligst søndag, måske lørdag til Culibrita.

For dem der er nervøse ved vores børns tarv, så kan vi berette at minimatroserne er rimelig ihærdige med skolen – i hvert fald i forhold til sidste år – og det materiale de havde med på turen er ved at være lavet færdig. Til gengæld kniber det lidt med engelskundervisningen denne gang da der er mangel på jævnaldrende engelsktalende børn og da de voksne ikke engang har engelsktalende legekammerater så kniber det altså lidt:-)

Dansk og matematik er der meget godt styr på. Selv Siffrine som, hvis hun bliver godkendt til det, skal starte i skole efter sommerferien, er begyndt at skrive og læse små ord – og igen er hun meget entusiastisk med sit arbejde.

Når vi ser hvor få danske både der er herude, så kan vi ikke lade være med at tænke at der må være mange som gerne vil afsted men som bliver bremset af den ene eller anden grund – og der kan sikkert være grunde nok. Men er det ikke Thomas Veber der har skrevet en bog der hedder: Hold kæft og rejs? Vi har ikke læst den men det lyder da som en rigtig god ide…:-) Og det må vel gælde uanset om det er i sejlbåd, i autocamper, eller med cykel og telt?

Det sker at vi strejfer tanken om større båd, mere komfort, ståhøjde, fryser mm, men så går vi alligevel på skift – og ikke mindst minimatroserne – i forsvar for Gorm den Gamle og vi ender altid med at være enige om at vi aldrig vil sælge Gormen:-)

Vores næste bogindlæg kunne derfor godt handle om hvordan vi er indrettet i Gorm den Gamle. Hvad der virker og hvad der ikke virker så godt. Hvilke ting vi syntes der mangler og begrundelserne for hvorfor vi så ikke har dem. Og måske også lidt om forskellige syn på hvor meget komfort man har behov for, for ikke at tale om en snak om at definere komfort.

– Men nu vil vi opleve lidt videre i vores lille del af paradis for hvem ved, måske kommer vi aldrig tilbage hertil…!

Mange hilsner

Gorm den Gamle og besætning

Vores lille lokale men imponerende supermarked. Det ser måske ikke ud af meget, men det er næsten som at gå igennem en portal til en anden verden når man går ind af døren

Lige så uanseelig som supermarkedet er denne passage til den nye dinghy dock nede i kanalen

Og selve passagen er nok bedst i dagslys:-)

Men se så her! Ny dinghy dock i kanalen. Tæt på supermarked, bezinstationen og gode restauranter med hurtigt wi-fi. Kan godt forstå at Maja strækker sig tilfreds… Culebra er farverige huse og spansk musik.

Skolearbejdet ordnes fra hængekøjen

 

 

 

Reklamer

5 thoughts on “Det er ikke størrelsen…

  1. Hej, vi kommer til Culebra 3 marts. Ligger I Puerto del Rey. Men der er I nok sejlet videre. Vi fortsætter til BVI.
    God tur sydover.

  2. Ja det er godt at høre fra jer, og jeg ser frem til at høre mere om hvordan I har indretted Gorm.
    Jer har nr. 2 Kaskelot og over vinteren fået en ny motor sat I båden, men det meste tid er gået med selve båden under vandlinjen så jeg har tidt tænkt på jeres arbejde med jeres båd.

    MVH Ole

  3. glæder mig meget til jeres materielgennemgang-
    Fortsat god tur!!
    Ole/Orion af Korsør.

    og Ole med nr 2 Kaskelot- tag gerne kontakt med mig-

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s