Og så til CUBA!

Jeg burde jo gå i seng for jeg er mega træt, men alligevel så sætter jeg mig med min PC ved salonbordet for at forsøge at få nogle af alle dagens indtryk bearbejdet.

Ungerne har lagt sig og fruen sidder på den anden side, ligeledes med sin dagbog – sikkert også for at sikre sig at dagens indtryk ikke går tabt!

Hele besætningen har lige set de første to afsnit af årets julekalender – Mikkel og guldkortet – og indtil videre er der stor tilfredshed med valget. Også vores medbragte julehistorie – Iqbal Farooq og julesvineriet af Manu Sareen har frembragt adskillige latterseancer allerede i 1. afsnit og da aftensmaden i dag endda stod på risengrød med kanel og uden smørklat har vi sat en fed streg under julehyggen her på Gormen.

Men det er jo ikke bare hygge at være langturssejler og med til historien hører at vi for 4 dage siden afsejlede Baharona på den Dominikanske Republik med kurs mod Cuba. Det var den 28. november lige da solen var stået op og vi trygt kunne navigere ud mellem de uoplyste bøjer til åbent hav. Dagen forinden havde vi provianteret og fået vores despacho til Santiago de Cuba og desværre løb vi ind i et par korrupte kommandanter som tørrede os for ca. 500 kr. for at udstede et ’internationalt despatcho’ og selvom vi godt vidste at det er der ikke noget der hedder og at der efter DR-lovgivning ikke skal betales noget ved afrejse, så orkede vi ikke at diskutere med dem. Og egentlig var de flinke at lave vores despatcho til dagen efter samt stemple vores pas med morgendagens dato, så vi kan jo prøve at bilde os selv ind at det var det vi betalte for🙂

Men i solopgangen, omsværmet af myg som altid er aggressive i timen omkring solopgang og solnedgang,  fik vi pakket det sidste sammen og fik hævet ankeret. Et sidste kig bagud mod cafeen, den lille strand, ‘vores’ dinghydock og al det plastic der lå og flød i vandet og så sejlede vi ellers afsted sydpå for at nå den lille ø Isla Beate 60 SM længere nede af kysten inden mørkets frembrud. Her ville vi kaste anker og tage en dag med badning fra båden og tilberedning af mad til de næste 3 døgn i søen.

IMG_0141

Nedslående syn fra ankerpladsen i Barahona

Turen var ok, men med mere gammel sø end vind og da vi ikke havde lyst til at ankomme til Beate i mørke, så blev det til en del rullende motorsejlads før vi sent på eftermiddagen kunne runde den sidste pynt og glide ind mod stranden, som den eneste sejlbåd på den lange vestvendte og beskyttede kyst.

I land var der livlig aktivitet fra små skure og telte og i vandet var en større flok lokale samlet for at forsøge at vende en større båd som lå i brændingen med bunden opad.

Et hurtigt vink fra min dæksplads ved ankeret blev hurtigt gengældt af smil og flere vink tilbage.

IMG_0154

Fra vores guidebog vidste vi at vi kunne ankre op foran kommandantens lille hus inde på stranden i ca 3 meters vand over sand.

Langs stranden var der ’parkeret’ 15-20 små fiskerbåde og med mellemrum tog de afsted på tur for at sætte garn imens andre returnerede med fangst. Hver gang tæt forbi Gormen for lige at se hvem vi nu var og hver gang med smil og gengældende vink.

Deres lille samfund virkede, på afstand, meget primitivt og fattigt, men på en mærkelig måde også venligt og harmonisk og det er tankevækkende at man på så, trods alt, stor afstand kan danne sig så mange indtryk og forventninger til et sted man endnu ikke har oplevet. Men vores forventninger holdt stik og Isla Beate viste sig at være et særdeles rart bekendtskab, faktisk lidt det Caribien vi hele tiden har ledt efter.

Ungerne ville i vandet på trods af solens aftagende højde og Maja og jeg fik søsat Hubert og begyndte at padle mod kysten, væbnet med pas, despatcho, bådpapirer og en flaske rom. Man ved aldrig om der skulle blive brug for lidt ’tip’ for at kunne overnatte…

Men vi blev mødt med en meget afslappet kommandant i t-shirt og klipklapper og han forsikrede os om at alt var ok og at vi kunne blive til vi var klar til at sejle videre. Han beholdt vores despatcho og ville komme forbi senere og inspicere båden og så kunne vi hente vores despatcho inden afsejling igen.

Vi takkede og begav os tilbage mod Gormen kun med vores ene pagaj som motor da vores nye Yamaha havde fået lov til at blive hængende på søgelænderet.

Ungerne badede stadigvæk da vi returnerede og hurtigt fik vi skiftet til badetøj og hoppede i det klare vand.

Kommandanten kom ikke ud til os senere på aftenen som lovet, men stod der til gengæld tidlig næste morgen med et hold af mænd som vist var med pga. lige dele nysgerrighed og embedsmedfør.

En Cubansk fyr som dage forinden havde hjulpet os på stranden med at oversætte vores forehavende havde kommandanten allieret sig med igen og det var nok meget godt, for den kære kommandant mente at vi ikke havde helt orden i vores papirer og ville gerne høre hvorfor vi havde være 8 dage undervejs fra Baharona til Isla Beate. Vi forsikrede ham om at vi havde sejlet turen på 10 timer men han blev ved med at referere til at der i vores despatcho stod at vi havde forladt Baharona den 21. november og ikke den 28.!!!

Heldigvis kunne vi fremvise vores stempler i passene som passede og det beroligede ham lidt. Cubaneren var meget rolig og en god modvægt til de til tider lidt iltre kommandanter.

De forlod hurtigt skibet igen og det viste sig da også at han havde læst forkert på den despatcho vi havde givet ham dagen inden og vi fik heldigvis ikke mere bøvl pga. det.

Om eftermiddagen slog vi en gåtur langs stranden sammen med et besøg hos vores ven for at hente vores despatcho og efter et par telefonopkald stod det klart for ham der skulle udformes en ny despatcho til os med afgang fra Isla Beate, hvilket vi ellers havde læst at man ikke kunne, men sådan ændrer tingene sig jo hele tiden.

IMG_0181

Ungerne har fundet lidt skygge imens vi snakker imens vi venter på vores despatcho

IMG_0172

Waiting for his fisherman

IMG_0178

Udekøkken omgivet af Iguaner

IMG_0187

Strandet kuglefisk…

IMG_0174

Kommandantens underordnede som måtte lave alt det slidsomme papirarbejde. I mangel af kopimaskine tager det tid at lave despatcho i 4 kopier!!!

IMG_0182

En despatcho!

Vel tilbage på båden, efter en lidt hård padletur i modvind, gik skipper lidt kold og måtte trække stikket i nogle timer imens Maja gik i gang med at tilberede aftensmad og mad til de kommende frokoster og aftener og klokken 21.00 imens ungerne så film hævede vi ankeret og sejlede mod vest ud i natten.

Selve turen mod Cuba blev præget af en vejrudsigt som ’desværre’ holdt lidt for godt, hvilket betød en lørdag uden vind, en søndag med fin vind og en mandag uden vind igen og dermed fik vi næsten brugt al vores diesel på turen.

Det blev til en enkelt squall natten til lørdag, altså vores første nat…. Vi havde ikke månen til hjælp med at identificere skyformationerne og et meget mørkt område foran os blev i første omgang lidt undervurderet, men af uvis grund valgte jeg alligevel at rulle genuaen helt ind så vi kun gik for storen med 2 reb da vi blev ramt af den vildeste squall vi endnu har været udsat for.

Regnen piskede ned så det var umuligt for vores drænhuller at følge med og cockpitbunden blev hurtigt forvandlet til et badekar hvor vandet skvulpede frem og tilbage. Aldrig har jeg set så meget regn.

Vinden var også begyndt at hyle i vantene og storens agterlig blafrede larmende som et maskingevær der fyrer lange salver af skud af. Maja var selvfølgelig vågnet og begge stod vi nede om læ og kunne bare se til hvordan Gormen forsøgte at ride stormen af og jeg nåede lige at sende en venlig tanke til vores vindror da vi pludselig blev vi ramt af et enormt vindstød og Gormen lagde sig ned på siden. Vi stod begge som stivnet og lyttede og forsøgte at mærke efter om der var sket noget alvorligt. Men Gormen rejste sig op igen og susede ufortrødent videre i det vilde vejr.

Vinden lagde sig og efterhånden holdt det også op med at regne, men min krop var stadigvæk spændt og der gik nogle timer inden jeg faldt til ro i cockpittet og kunne lukke øjnene i min 20 minutters intervaller.

Resten af turen til Cuba gik uden større dramatik, men igen må vi erkende at vi stadigvæk ikke tilfredsstillende har løst vores problem med permanent skygge i cockpittet. Det er stadigvæk storsejlsskødet som giver os de største problemer, samt det faktum at vi ikke har nogen rørkonstruktion som vi kan have et skyggesejl gjort fast i. Vores bedste løsning indtil nu er et trekantet solsejl gjort fast i agterstag, et vant i den side solen står samt i søgelænderet i modsatte side. Dette suppleres af en parasol og evt et andet firkantet solsejl som kan ’lukke huller’. Men det er bøvlet når vi skal bomme og den manglende højde på hele arrangementet (også pga. at bommen sidder lavt på kaskelotten) betyder at vores solsejl kommer til at skabe en masse læ i cockpittet og det er vi jo bestemt ikke interesseret i…

IMG_0197

Vi tøfferafsted med vores lille solsejl og strandparasol😂

Så med den drænende sols ubarmhjertige stråler, varme og læ, et klaustrofobisk solsejl lige over hovedet, høj sø og måske motorstøj, så kan timerne fra 10.00-15.00 være lidt en kamp at komme igennem og da vi på vores 2. dag på turen til Cuba havde god vind og overskyet hele dagen var stemningen ombord helt overskudsagtig!

IMG_0156

Siffrine var meget begejstret over at se kassen med julepynt

IMG_0163

Og inden længe var Formen julepyntet😊

Vi snakkede om at vi på vores næste langtur i troperne har to ufravigelige krav til vores båd og udstyr. Det ene er et vindror som vi anser for vores allervigtigste langturssejlerudstyr og det andet er permanent skygge i cockpittet i form af sprayhood og bimini med ’tilbygning’.

Dog vil vores næste langtur sandsynligvis foregå nord for 50 grader N og dermed skal sprayhood og bimini nok mere fungere som ly for regn end for sol…

Inden vi tog afsted i 2016 høstede vi en del gode råd fra vores kære bådebygger og langturssejler gennem mange år Niels Løvstads og vi husker tydeligt han formaninger om vigtigheden af skygge i cockpittet. I kender godt det der med at man nikker og forsikrer at det har man tænkt på og det ved man godt er vigtigt og det vil man løse, men hvis man ikke har ligget på et vindstille caribisk hav med solen bagende fra en skyfri himmel så kan man ikke forestille sig hvor ubarmhjertig stegende varmt der bliver i en 10×3 meter mørkegrøn plasticbøtte. Til kommende langturssejlere som Breno Pedersen fra Nexø, så vil jeg bare sige at I skal tage det meget alvorligt når I planlægger og indretter jeres båd til tur. Men ok, hvis i køber katamaran så er I jo selvfølgelig ovre de værste forhindringer i forhold til komfort… Til gengæld vil I have svært ved at sejle tæt til vinden men hvem gider også det på langtur🙂

Nå men efter 66 timer ankom vi glade, forholdsvis udhvilede og spændte til Santiago de Cuba hvor vi blev modtaget af den lille marinas meget hjælpsomme personale. Allerede i indsejlingen steg forventningerne til Cuba med gamle borganlæg, hyggelige fiskersamfund, frodige bjerge og krystal klart vand.

IMG_0209

Indsejling til Santiago – husk rød til styrbord!!

IMG_0215

Alene i den lille marina…

IMG_0214

Formen ånder ud:-)

IMG_0213

De små færger sejler til byen 3 gange om dagen

 

Indklareringen kræver lidt tålmodighed men alle officials er meget venlige. Første mand ombord var en doktor som skulle sikre sig alle ombord var sunde og raske og at vaccinationerne var i orden. Han var meget sød og afslappet og bad om en øl til sit arbejde – hans første øl i december😄

Dernæst immigration som tog lidt tid da der flere gange skulle ringes til Havanna for at få verificeret forskellige oplysninger. Her mærkede vi for første gang den meget centrale position hovedstaden har her i landet men alt forgik i en venlig og ekstremt afslappet tone. Fra immigration gik turen til Portmaster med praktisk information og dernæst tilbage til båden for at vente på custom som efter nogle timer dukkede op med en narkohund som med lidt besvær fik gennemsøgt Gormen for narkotika. Alt var fin tog vi fik stukket en hånd ledsaget af et ‘Welcome to CUBA!’

Nu sidder vi så her i salonen efter at ungerne er gået til ro. Søvnunderskuddet er til at tage at føle på men det er også rart at synke tilbage i Gormens ‘sofa’ og i tosomhed dele de sidste dages begivenheder.  Vi ved også at morgendagen ikke vil levne tid til dagbog og blogskriveri, så det er rart at få det gjort!

God nat fra Gormen som ligger helt fuldstændig og næste unaturligt stille…

Vi troede at vi var færdige med besøg fra officials, men dagen efter fik vi besøg af en veterinær som skulle høre om vi havde levende planter ombord eller andre farlige grønne ting. Det kunne jeg forsikre ham om at vi ikke havde, åbenbart så overbevisende at han aldrig nåede helt ombord. At Siffrine i sin kalendergave dagen efter så kunne åbne en dåse med en lille bønneplante som vil spire frem hvis man passer den efter anvisningerne det anede jeg jo ingenting om, så på sin vis er det godt at Maja og jeg deler kalendergaver og og snak med myndigheder mellem os😂. Sidste mand ombord var custom ingen som kom for at forsegle vores satellittelefon… så nu har de styr på os og vi kan bevæge os ’frit omkring’ så længe vi ikke benytter vores dinghy. Dinghy prohibido!

IMG_0217

Satellittelefonen plomberet!

I går stod den så på tur ind til selve Santiago de Cuba som ligger ca. 5 km fra marinaen. Turen ind til byen gøres bedst med en lille færge som sejler 3 gange om dagen og er en hyggelig lille tur.

Første bytur i et nyt land er altid en smule anstrængende da vi har en del gøremål som at finde en ATM for at hæve penge, finde steder at proviantere, steder at spise, steder at vaske tøj, steder at finde WIFI, steder at tage busser og færger og lignende og i varmen bliver både børn og voksne udfordret på deres tålmodighed og udholdenhed…

Vi havde dog en rigtig dejlig dag i Santiago, nok ikke mindst takket være behagelige mennesker, hyggelige gader, en billig cafe og en Siffrine som efterhånden er blevet så stor at hun godt kan gå lidt uden at brokke sig alt for meget.

IMG_0218

Tidsplaner og skilte eksisterer ikke i det offentlige rum så marinaens hjælp var kærkommen

IMG_0221

Venter på færgen i skyggen.

IMG_0230

Waterfront Santiago de Cuba

IMG_0232

Streets of Santiago

IMG_0233

Streets of Santiago

IMG_0234

Streets of Santiago

IMG_0235

Streets of Santiago

IMG_0237

Hyggelig og billig cafe

IMG_0241

Venter på færgen tilbage

IMG_0242

IMG_0244

Det brune guld som er så svært at finde!

Indkøb var det mest besværlige at få overstået og det er blevet tydeligt for os at det måske bliver den største udfordring for os her i Cuba.

Ingen steder kunne vi finde alt det vi skulle bruge og flere af tingene fandt vi aldrig… Vores indkøbsseddel var ikke særlig lang og vi syntes ikke at den var specielt krævende men for eksempel fandt vi aldrig tomater, peberfrugt, iceberg, skraldeposer, mælk, pålæg og måske noget andet kød end kylling.

Sukker fandt vi kun med nød og næppe da vi fik en lokal til at hente 2 kg brunt sukker hjemme hos sig selv da man ikke kan købe det i forretningerne. Han forsøgte sig først på et stort fødevarelager beregnet til eksport og 100% no-go for turister, men da det slog fejl for ham var han så opsat på at hjælpe os at han kørte hjem til konen og fik hende til at aflever to kg brunt sukker. Så nu kan vi igen spise havregryn med sukker – i hvert fald så længe vi har havregryn og mælk!!

Efter 5 timers gåtur rundt i byen efter mad havde vi fået samlet æg, auberginer, hvidkål, agurk, syltetøj, pasta, mel, syltet peberfrugt, grøntsager på dåse, champignon på dåse og selvfølgelig sukker😊. Grøntsager kan man åbenbart ikke forvente at købe samme sted men må forvente at købe det man skal bruge på 3-4 forskellige steder i byen. Dette er mega tidskrævende og næsten umuligt når man ikke ved hvor de forskellige markeder ligger og vi er tilbøjelige til at benytte den lokale Pedros tilbud om at give ham en liste over det vi skal bruge og så lade ham handle dagen inden vi sejler videre…

Trætte i benene vendte vi tilbage til havnefronten og havde en times ventetid på molen inden vi skulle med færgen tilbage til Punta Gorda, marinaen og Gormen.

Vi var alle trætte og det var med delte følelser at vi havde lavet middagsaftale oppe hos Pedro og hans kone Rosa kl 20.00 om aftenen. Dels orkede vi næste ikke at skulle ’ud’, men omvendt var der vist heller ikke nogen af os der havde specielt lyst til at skulle i gang med aftensmaden…

Det viste sig at blive en særdeles hyggelig og meget anderledes oplevelse med middag hos denne lokale familie. Rosa havde lavet lækker med masser af salat og tomater og den lækreste kylling som ungerne også var meget begejstrede for.

IMG_0247

Rosa og Pedros køkken og lækker mad

IMG_0249

God nat og tak for dejlig mad😊

Vi spiste alene omkring bordet hvilket måske var lidt mærkeligt, men Rosa var træt da hendes børn og børnebørn lige var kommet hjem fra Europa efter 2 år. Hun havde set sit ene barnebarn for første gang nogensinde, så egentlig var dagen nok ikke så velvalgt, men det var jo umuligt for os at vide…

Efter et godt glas rom takkede vi af og overlod familien til sig selv og vi returnerede til Gormen og et afsnit af Mikkel og guldkortet inden vi faldt omkuld – trætte og meget mætte!!

Nu ligger vi så her og tager det stille og roligt. Dagens store begivenhed er at vi har fået følge af en anden sejlbåd – en tysk katamaran med to ombord. De skal samme vej som os, syd om Cuba og efter en længere snak med dem ser det ud til at vi nok kommer til at følges lidt med dem af og til. De lå inde med en masse god information om Cuba og ikke mindst Nigel Cadlers Cruising-guide til Cuba som PDF, så den skal vi have air-droppet på et tidspunkt. Og hey, vi er ikke mere helt alene og det tror vi er meget godt…

Vi er nu listet ud for anker hvor prisen er 9 CUC i modsætning til 25 CUC pr. døgn ved broen. (1 CUC = 1 USD)

Det er nemmere at få frisk luft ned i båden for anker, med lidt held er der ikke så mange myg herude og den stille vuggen passer os særdeles godt.

Det er i dag den 6. december og vi er klar til at komme videre. Om en time har vi en aftale med immigration om at cleare ud og heldigvis ser det ud som am at vi kan få en despatcho helt til Cienfuegos hvor vi regner med at holde jul. Vi vil dermed få lov til at kaste anker alle de steder vi vil på vejen, dog vil vi ikke have lov til at gå i land over det hele.

Vi skal også lige have tanket diesel og så skal Pedro have et sidste visit da vi mangler nogle varer som heller ikke han kunne finde i går. Ellers skulle vi have proviant til nogle dage og sprutskabet er fyldt med billig Santiago-rom som vi kan bruge som bytte for fisk og hummer.

I eftermiddag tager vi afsted – inden solnedgang – så vi kan sejle de ca 110 SM til Cabo Cruz i nat og ankomme til den lille lav-vandede ankerbugt i dagslys.

Mange hilsner fra en glad og tilfreds besætning på Gorm den Gamle⛵️

 

3 thoughts on “Og så til CUBA!

  1. Hej alle på “Gormen” Tusinde tak for den dejlige fortælling om livet ombord. God tur nordpå! May you have fair wind …and clean diesel😎 Laila og Niels

    fre. 6. dec. 2019 kl. 17.06 skrev Vores Kaskelot – Gorm den Gamle :

    > gormdengamle posted: “Jeg burde jo gå i seng for jeg er mega træt, men > alligevel så sætter jeg mig med min PC ved salonbordet for at forsøge at få > nogle af alle dagens indtryk bearbejdet. Ungerne har lagt sig og fruen > sidder på den anden side, ligeledes med sin dagbog – sikke” >

  2. Hej alle på Gormen
    Dejlig læsning, men Rødt til styrbord?…
    Husk at få hørt noget cubansk musik når I nu er i landet.
    Bedste hilsner fra Bornholm
    Lars

    • Hej Lars.
      Ja det skal man lige venne sig til. Specielt om natten når man ikke har landkonturer som reference.
      Topbetegnelserne er de samme, altså trekant til SB og firkant til BB.

Skriv et svar til Niels Løvstad Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s