Først mod syd – så mod nord… og endelig mod øst!
For præcis 2 måneder siden satte jeg mine fødder på amerikansk jord for at gense Gormen efter præcis 2 år. Planen var at bruge 14 dage på at gøre den klar til at krydse Atlanten tilbage til Europa og da det på ingen måde ville være ferie, var resten af familien blevet hjemme for at passe skole og fritidsinteresser.
Jeg vidste godt fra billeder jeg havde fået tilsendt et par dage før afrejse at der havde være rotter ombord, men jeg vidste ikke om de stadigvæk var der og jeg anede ikke hvor meget ‘ballade’ de havde lavet…
Med i baggagen pakkede jeg tre rottefælder og et par meter hønsetråd – just in case!
Fredag aften sent ankom jeg til Tampa International hvor Wesley Shaw ventede for at give et lift til Tampa Sailing Squadron, Apollo Beach hvor jeg blev indlogeret i hans lille båd da jeg allerede havde forudset at Gormen ikke ville være et sted man kunne overnatte med rotter ombord.
Det var mørkt og varmt da vi ankom til TSS og efter en kort rundvisning på sejlklubbens fine faciliteter var det tid til at få lidt søvn.
Fra cockpittet i Wesleys båd kunne jeg se over til Gormen som lå på en bro i Lands End Marina lige ved siden af. Det var underligt at se den ligge lige der og underligt ikke lige at kigge ned i den, men jeg var for træt og havde mest lyst til at samle kræfter inden jeg dagen efter skulle lukke op til 2 års indelukket rotterede!!
Det blev en kort og urolig nat hvor jeg flere gange vågnede og mest sf alt bare havde lyst til at gå i gang. Så da klokken blev 05.00 udforskede jeg kaffemaskinen i TSS og spiste de kiks som jeg have fået af Wesley om aftenen som nødration!!
Verandaen på TSS er fantastisk om morgenen. Der var helt stille og jeg kunne sidde i fred og ro og nyde min morgenkaffe og nyde synet af alle sejlbådene imens lyset blev skarpere og temperaturen begyndte at stige.
Det var tid til at komme igang med bådarbejdet hvis jeg skulle nå mit mål om, på 14 dage, at få Gormen klar til at krydse Nordatlanten.
Jeg tog den sidste kaffe med i en flamingokop og satte kurs mod Gormen.
Ude på broen nærmede jeg mig med mit kamera tændt – mest for at kunne gengive mødet med vores kære kaskelot efter så lang tid i Corona isolation. Gormen var tydelig mærket af solen og mangel på ‘attention’ men synet var skønt og absolut til at overskue.
Jeg gik ombord og nød at tage fat de samme steder som jeg plejer. Nød at fødderne ikke skulle ‘tænke sig om’ men bare fandt de rigtige steder at stå i de rigtige vinkler. Jo de har løbet meget rundt på de selvsamme overflader…
Hurtigt ændrede min indstilling fra at observere Normen med hjertet til at kigge med hjernen. Øjene observerede opgaver, udfordringer, projekter og reparationer og instinktivt begyndte jeg at prioriterre og planlægge arbejdsopgaverne på dæk, i rig og i cockpit. Men jeg vidste også godt at det store slag skulle stå om læ og det var med ængstelse at jeg åbnede skydelugen ned til Gormens indre…
SHIT!!! hvor var det et vildt syn og en ubehagelig lugt der mødte mig… jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig efter to år og med rotter ombord, men vores dejlige kaskelot som vi har haft så mange fantastiske oplevelser i virkede helt og aldeles smadret og ulækker. Jeg var bestemt helt rystet!!!
Jeg kravlede ned og stod og prøvede at danne mig et overblik, men lige gyldig hvor jeg kiggede hen var det nedslående, ulækkert – uoverskueligt.
Kort fortalt så brugte jeg de første 11 dage på at rydde Gormen for ALT! Alt hvad det var i den båd blev hevet ud og vurderet. Meget blev smidt ud og hvis det ikke skulle smides ud så blev det vasket, desinficeret og vasket igen. Jeg brugte 12 liter klorin, 10 liter almindelig grundrens, 250 stk engangshandsker, 8 røgbomber, 2 kg rottegift, 300 engangsservietter med klorin, 60 fryseposer og 40 affaldssække.
Hynder, bøger, spil, legetøj, værktøj, reservedele, tovværk, redningsveste, køkkenudstyr, madrasser, søkort, sejl, tøj, cubansk Rom, signalflag, medicin, surfboards og meget mere blev båret op på broen.
Rottejagten om læ kunne foregå sideløbende med at jeg vaskede på broen, men efter 8-9 dage begyndte der at opstå et behov for at få rene ting tilbage i båden og først på 11. dagen var jeg ret sikker på at jeg var eneste rotte ombord.
Inden dette kunne realiseres var jeg dog nødt til at være næsten 100% sikker på at alle rotter var væk og det var jeg først på 11 dagen
Mest af alt har jeg lyst til at fortælle hele historien fra de følgende 14 dage, med billeder, videoer, tanker og frustrationer, men pt er Gormens skipper til hjemtransporten og hans crew kommet ombord i Tampa og selvom de har nok at se til med at gøre Gormen klar till sejlads og blot med at finde sig tilrette, så ved jeg også at de sandsynligvis følger bloggen og læser med – og for at spare dem vil jeg undlade at berette om de værste uhyrligheder😊. Måske kommer der et tidspunkt hvor der bliver tid og lyst til nærmere gennemgang af den sorteste tid i Gormens historie…
Nu kigger vi fremad og som sagt er der nyt crew på Gormen. De har brugt de sidste 3-4 dage på at gøre glad og finde sig til rette og vi håber selvfølgelig at de vil tage godt imod Gormen og at de vil komme til at føle at den passer lige så godt på dem som den har passet på os.
Vores skipper har medbragt en Iridium GO og opdaterer positioner så vi kan følge lidt med herhjemme. I starten opdaterede den hvert 10. minut med en SMS til min telefon – det var en lidt hektisk nat indtil jeg fandt ud af at slå notifikationerne fra… Nu opdateres der en gang i timen og da Gormen så begyndte at bevæge sig her til aften var én gang i timen lige pludselig alt for lidt!!
Måske kan vi følge med på AIS til en start, men rotterne havde haft fat i antennen til GPS’en og selvom den godt kan både sende og modtage AIS signal, så er jeg noget i tvivl om hvor stærkt signalet er.
Skipper fik værktøj med til at reparere ledningen til GPS’en men jeg tror ikke det er gjort endnu – måske bliver det ikke gjort før den første natsejlads:-)
Den nye besætning sejler nu sydpå mod Key West hvor de har udvalgt een af broerne som de skal under for at korte sejladsen rundt om det sydligste Florida lidt af. Herefter sejler de nordpå mod Miami for at proviantere lidt igen og så stikker de rigtig til søs mod Bermuda. Er vi misundelige? Jep!!
Tak for nu til Dickie som sejlede Gormen fra Bahamas til Tampa med Joe og Bob ombord. Tak til Wesley for at se efter Gormen i to år. Tak til TSS for husly og brug sf faciliteter under mit ophold. Uden jer er jeg ikke sikker på at vi stadigvæk havde haft Gorm den Gamle!!!
Planen lige nu er at der skal samles et enkelt besætningsmedlem op på Bermuda den 6. juni og derfra går kursen så mod Azorerne og derefter maniland Europa og Cuxhaven i Tyskland, lige ved Elbens udmunding og hvor Kielerkanalen starter Vest mod Øst.
Her vil vi lave overdragelse af Gormen, måske i første uge af Juli og derfra sejler vores lille familie de sidste 3-400 SM hjem til Bornholm, selvfølgelig via Dragør😊.
Det bliver ubeskriveligt dejligt at få Gormen hjem og vi kender godt nogle minimatroser der har lyst til at bo i den hele sommeren…
Vi ønsker selvfølgelig den nye besætning fair wind and calm seas og glæder os til at se dem i Europa om 6-7 uger⛵️😊
Vores Kaskelot - Gorm den Gamle 
Litt av en historie. the Ratfree Gorm. :). alt kan bare bli bedre. vi ses i sommer.
Unbelievable! This must have been super frustrating. Shocking to read the details and imagine the pictures that have NOT been shown – yet 😉
But good to see what Marinetraffic says: Gorm is on its way to Europe already! We wish a successful crossing and fair winds!
Kære Jonas
Tak for mail. Sikke en omgang! Ser frem til at høre mere, når snart vi ses.
Kh fra os to i Middelfart, Henny
Hej lyder da godt , håber at alt flasker sig, hvornår regner i med at Gormen er Dragrø.
Svært at sige, men jeg tror at de regner med at kunne når Cuxhaven til 1. uge af juli. Vi vil gerne kunne være i Dragør ca 6. eller 7. juli, men lad os se:-)