Det er en god dag!!
Gorm den Gamle er tilbage i Europe – efter 5 år 7 måneder og 7 dage…
I morges ankom den nemlig til Horta på Azorerne efter næsten 16 dages sejlads fra Bermuda og 1800 Sømil.
Besætningen har fået et bad, vejret eer godt de forskellige ting er begyndt at tørre og da jeg snakkede med Skipper Duus for et par minutter siden var stemningen god og de så frem til et par dage med Peters Cafe, frisk mad, fast grund under fødderne og lidt bådearbejde.
vi misunder dem selvfølgelig de oplevelser de har – uanset om det til tider er hårdt, vådt, koldt og irriterende – så er det jo den samlede pakke med ups and downs som skaber det fuldendte eventyr.
Man skal helst have en god historie at fortælle og det skal helst have været noget rigtig skidt hvis man for alvor skal kunne sætte sig på bænken i Peters cafe og snakke med.
For hvem gider høre på en skipper på en Hanse 575 som har haft medvind hele vejen og som stadigvæk har fryseren halv fuld af kød og køleskabet fuldt af smør!?
Næe lad os høre om Kaskelotten som tog vand ind og vadede rundt i en blanding af havvand og dieselolie og som sov i våde køjer fordi de fleste af de gennemgående bolte i ruffet var utætte😊
Lad os høre om kaskelotten der ikke vidste hvad de spiste på halvdelen af turen fordi konservesdåserne under dørken var blevet så våde at deres papirlabels svømmede rundt mellem hinanden…
I er seje folkens og I sejler med røven i vandoverfladen, og det er fedt – specielt når I kommer i havn…
Nyd nu Azorerne, få provianteret alt de I manglede på den første halvdel, kom afsted igen inden I mister jeres søben, fang et godt vejrvindue og så ses vi lige om lidt i Cuxhaven – det bliver vildt at tage imod jer!!
Alt det bedste fra ‘Gormen’




Flott, da er mye gjort. bare et lite stykke igjen 🙂