Gensyn med Gormen!!

FORORD:

Orkanen Ian har de seneste dage hærget Florida og specielt vestkysten er hårdt ramt. Området omkring fort Meyers og Tampa Bay har været vidende til en af de værste orkaner i 30 år og der er massive ødelæggelser og flere dødsfald.

Vi sender alle vores tanker til de søde mennesker der hjalp os i de to år under Covid 19 hvor Gormen lå i Tampa Bay. Vi håber at de alle er kommet sikkert igennem orkanen og at deres tab ikke er for store. Ligeledes sender vi en masse tanker til TSS (Tampa Sailing Squadron) som var yderst behjælpelig i de 14 dage hvor jeg var i Tampa for at klargøre Gormen og slå rotter ihjel.

Helt specielt mange tanker går til Wesley Shaw og hans familie som vi altid vil betragte som vores venner og vi ønsker jer alt det bedste i den kommende og udfordrende tid!

BLOGINDLÆG:

Den første del af dette indlæg er en kopi af det jeg skrev på vores FB side fra ankomstdagen. Har du allerede læst det så spring blot al den røde tekst over:-)

Ankomstdag er gået og vi ligger nu i vores køjer på Gorm den Gamle og det er ubeskrivelig fedt at nå hertil.

Ungerne sover i hver deres søkøje i salonen og her er HELT stille.

Ingen vind rør sig og stjernehimlen er magisk!

Men det er stilhed før stormen, for allerede i morgen tidlig har vi en lille kuling fra en NV-lig retning.

Maja har gjort rent siden vi kom, Carl Holger har ordnet Hubert og fået den pumpet og søsat. Desuden har han hjulpet både Maja og mig. Han ved hvad det drejer sig om og det er fedt!!. Siffrine har siddet i sin køje og lave Lego som hun købte i Billund lufthaven – det er også fedt

Motoren drillede lidt i begyndelsen men efter at have målt lidt på ledningsnettet viste det sig at der var lidt dårlige forbindelser på batteripolerne. Så nu kører den igen og vi har strøm

Gashåndtaget ser dog ud til at være klar til udskiftning så vi må se om vi kan finde et der passer og ellers er en nødplan nok parat!

Gassen som gav sidste mandskab problemer er ført tilbage til den oprindelige montering med gasflasken ude agter i stedet for i salonen. Og også det virker igen

Oliefyret mangler strøm så vi har ikke kunnet tørre det hele igennem i dag, men jeg tænker at problemet er forholdsvis hurtigt løst i morgen formiddag. Måske er det blot et resultat af sultne rotter og bløde kabler…

Toilettet virker, køl virker, udenbords motor virker, lanterner virker, vandpumpe virker, men har vist en lille læk et sted som jeg skal have fundet, og Hubert virker – også med en lille læk i BB ponton

AIS virker vist ikke helt optimalt og det kan være GPS kablet der aldrig er blevet lavet. Så må det også laves inden afsejling

Bunden er eet stort rev med tang, muslinger og gamle koraller. Vi sejler ingen steder med det, selvom vi gerne ville, så i morgen må vi se om vinkan få fat i en dykker eller to til at ordne bunden. Alternativet må jeg lejer dykkerudstyr og finde skraberen frem selv

Nå godnat her fra Gormen.

Vi må se pm vi kan få mere gang i kameraet i morgen

Jeg vågnede kl. 05.00 ved lyden af vores mooring-kugle der slog mod stævnen. Gormen lå vinkelret på vindretningen da strømmen var for udadgående og ophævede vindens påvirkning. Små dønninger stod ind igennem den lille indsejling – lige nok til at vi rullede lidt irriterende når man nu ikke er vant til de bevægelser… Vi måtte vente 6 timer til strømmen ville vende med at få ro i båden igen.

Dagen inden var Maja blevet utilpas af selv samme bevægelser da hun med assistance fra Carl Holger og med hovedet langt inde i et at stuverummene under hendes køje skulle prøve at få et overblik over vores beholdning af gammel konserves. 

Pøsen blev i hvert fald rekvireret og efterfølgende umiskendelige opkastningslyde fra salonen bragte ens minder tilbage til ankerbugten i Abona på Tennerife. 

Lydene blev dog ikke omsat til handling og efter lidt frisk luft var skipperinden klar igen🙏

10 ds miniravioli, nogle dåser udefinerbart kød som vi selv i 2016 syntes var ret ulækkert samt nogle få andre ret rustne konservesdåser blev kasseret men overraskende mange dåser blev stillet tilbage i ’konserves-rummet’ – klar til at redde en aftensmad i hård sø! Og det til trods at det meste konserves blev dateret tilbage til da vi provianterede på Tennerife i 2016, forud vores atlanterhavskryds, !

Det var 2. dagen på Gormen og det var som lovet begyndt at blæse betragteligt, men vi havde rigeligt med projekter til at stresse over den dårlige vejrudsigt. Føst skulle vi dog have lidt morgenmad og da vi ikke havde provianteret på vej fra lufthavnen måtte vi se hvad vi kunne finde i båden.

Vores tidligere crew havde efterladt en del poser med havregryn og cornflakes samt en bøtte sukker. 

Mælk og brød havde vi ikke noget af så den stod på havregrød med sukker. Heldigvis havde vi både gas og vand.

Jeg kan huske at jeg snakkede i telefon med Pierre da de forlod Gormen på sin bøje tilbage i juni måned. Han insisterede på at gemme havregryn og cornflakes og forsikrede mig om at ingen rotter ville finde vej til Gormen igen. Jeg husker at jeg sagde til have at jeg syntes at han skulle smide det hele ud – men denne morgen var jeg ret glad for at han ikke havde hørt efter, for vores besætning arbejder altså bedst når der er noget i maverne:-)

Båden var lidt kold, og fugtig og uden et fungerende oliefyr og med to dages regnvejr i vente var der ikke udsigt til at ligge i varme tørre køjer – oliefyret havde høj prioritet!

Vi skrev indkøbsseddel og første opgave var at få Maja og ungerne i land for at handle i det nærliggende supermarked. I mellemtiden ville jeg forsøge at arrangere at vi kunne få Gormen på land for at checke bunden samt få købt et par dimser i den lille marinebutik på havnen.

Turene fra Gormen til marinaen i Hubert kunne være våde så olietøjet blev fundet frem

Maja og ungerne fik handlet og kom tilbage til havnen på et gratis lift fra supermarkedet. Imens var jeg mislykket med både at få arrangeret at få Gormen ud af vandet og få skaffet de dele som jeg manglede!!

Gashåndtaget var umiddelbart vores største udfordring da alle de små riller der griber fat i akslen var slidt helt flade og gashåndtaget bare drejede rundt uden at ændre på gassen. Desuden var frigearssknappen ret meget i udu og det nemmeste ville have været at bytte til nyt, men i mangel af reservedele måtte jeg igang med boremaskine WD40, vandpumpetang og tålmodighed.

Første opgave var at få løsnet frigearsknappen. Det lykkedes efter noget tid samt med en del WD 40 fra begge sider. Med en vandpumpetang kunne jeg nu styre gassen på motoren og checke at frigearsknappen faktisk virkede. Men at sejle hele turen hjem med en vandpumpetang som gashåndtaget var ikke optimalt så næste opgave blev at få selve håndtaget til at gribe fat i akslen uden alle rillerne. Det blev løst ved at bore en fordybning ned i stålakslen og bagefter låse gashåndtaget med en bolt der blev skruet igennem gashåndtaget ned i fordybningen. Nu virkede motor, gashåndtag, generator og det meste af ladesystemet. Men det viste sig nu at det ene af vores skillerelæer havde sat ud og det var desværre relæet som kobler forbrugsbanken ind når startbatteriet er opladet. I sin tid havde jeg lavet systemet med to stk Septor 12300 relæer så ved at skifte output på de to kunne forbrugsbatteribanken nu oplades. Til gengæld bliver batteriet til ankerspillet ikke umiddelbart automatisk opladet, men vi får forhåbentlig heller ikke brug for ankeret på denne tur.

Vi skulle lige vænne os til tidevand og tidevandstrøm, siesta og fransk, ting der var gået i stykker og ting der ikke lå hvor de plejede og oven i det var vi stressede over dårlige vejrudsigter, dårlige udsigter til at kunne få Gormen på land, klude og fugt i båden, vand ved den agterste kølbolt, to skylight der dryppede når det regnede, Hubert der hele tiden tabte luft og endnu flere tinge der skulle ordnes, vaskes, tørres or repareres.

Om eftermiddagen gik Carl Holger og jeg igang med at fjerne det meste tang og søgræs fra vandlinjen. Vi måtte dog opgive at rense længere ned på bunden selvom vi havde indkøbt en ekstra lang bådshage på hvilken vi havde monteret en metalskraber. Strøm og bølger vanskeliggjorde vores forehavende tilstrækkeligt til at vi blev enige om at fortsætte projektet hvis vi kunne komme i havn og få lidt mere arbejdsro.

Tirsdag formiddag altså på 3. dag var vi igen på havnekontoret og fremlægge vores problematik med vores begroede bund og skrue.

Det lokale dykkerfirma havde vi skrevet en mail til som vi havde oversat via google translate. Og et hurtigt svar tilbage var desværre en afvisning i forhold til at yde assistance da man åbenbart ikke må dykke i området omkring L’Aber-Wrac’h.

Men en anden form for assistance fik vi, da marinekontoret tilbød at hjælpe os i havn med deres dinghy, efter deres frokostpause. Det tilbud tog vi imod og kl. 14.00 bevægede vi os med Gorm den Gamle for første gang siden vi lagde den på Bahamas i 2020.

Det var en sejltur på ca. 8 minutter, vi gik 4 knob i modstrøm og lavede en hæslig havnemanøvre, men vi var i gang!

Nu fik vi landstrøm, vi fik fyldt vand og diesel. Dækket blev vasket og ikke mindst så bød eftermiddagen på at jeg fik oliefyret i gang og endelig strømmede der varm luft ud i salonen, så både tøj, soveposer og hynder kunne blive tørret igennem. 

Maja stod for morgenmad, frokost, aftensmad, opvask, tøjvask, godnat læsning, rengøring og langsom begyndte humøret at stige og vi begyndte at kunne overskue at lave planen for 1. rigtige sejlads.

Vejrudsigterne var stadigvæk ikke særlig gode for en lang sejlads men vi kunne godt finde et hul om onsdagen til at sejle 40 SM til Roscoff. Her ville der også være bedre mulighed for at få Gormen ud af vandet – og selvom vi oprindeligt havde håbet på at nå til Cherbourg på første ben så virkede Roscoff mere og mere som en god ide.

Alt for ofte har farverne været alt for mørke i den engelske kanal🤨

Hele tirsdagen havde det blæst fra nordvest og vi havde dermed udsigt til store atlanterhavsbølger og lidt mere end frisk vind.

Til gengæld havde vi vind, strøm og sø med os så pakket ind i olietøj, huer, vanter og godt humør stak vi ud på lavvande onsdag kl. 13.00 – 3 dage efter ankomst.

Den første time ud mod åbent hav var i stik modvind for motor og et storsejl med 1 reb. Ude ved den sidste kardinalbøje kunne vi falde af på kurs 30, satte genua og fik slukket motoren.

Vi havde stadigvæk ganske lidt modstrøm og sejlede 5-6 knob og mærkede den store sø med det samme og lagde os flere gange med underliget af genuaen i bølgerne.

Langsomt vendte strømmen og vi susede snart afsted med 7-8 knob og loggede konstant 10-12 knob ned af bølgerne.

Det var selvfølgelig lidt en ruchetur og der gik da heller ikke lang tid før vi havde gang i begge spande til søsyge minimatroser. De er dog mega seje og får det overstået og ved godt at lidt opkast hjælper betragteligt – i hvert fald for en stund☺️

Afsted det gik i en lille kuling og indtil videre virkede det hele som det skulle, men da jeg skulle justere genuaen i et vindspring kom der en høj lyd fra spillet som om noget knækkede inden i! Resultatet var at jeg kunne bruge spillet til at hale ind på tovværket men når jeg slap spilhåndtaget løb spillet bare den modsatte vej! 

Klamperne på cockpitkarmen havde jeg fjernet i tidernes morgen da jeg konverterede til self tailing spil så dem havde jeg ikke til hjælp. I stedet førte jeg skødet fra genuaspillet ned om det agterste lidt mindre spil som dermed låste skødet.

Ikke en løsning som er optimal men det det virkede ok og der var kommet endnu et punkt på TO-DO listen.

Et uheld kommer som bekendt sjældent alene og kort efter fik en skurende lyd af metal mod glasfiber efterfulgt af et PLUMP os til at glemme alt om sø og vind. Hvad havde vi mistet i bølgen blå? Hvad lå deroppe på ruffet som ikke havde været surret fast? Hvad kunne rutche fra ruffet, lande på sidedækket for efterfølgende at smutte ud mellem ræling og læsejl? 

Uanset hvor meget vi tænkte os om kunne vi ikke komme på nogen fornuftig forklaring og blev enige om at hvis det var noget vigtigt ville vi nok snart finde ud af det… Sejladsen og ungerne krævede vores opmærksomhed så den mistede genstand måtte vente.

Efter 5 timer sejlads nærmede vi os pynten ved Roscoff. Strømmen var nu stærk og vi sejlede i snit 8-9 knob og uden varsel sejlede vi direkte ind i en af de største strømsøer vi endnu har sejlet i. 

Det var som om at vandet kogte og boblede og de store dønninger kom nu fra alle sider og kastede vores lille båd op og ned som om vi hang fast i en elastik. Heldigvis var vinden lige flovet for en stund så vi ikke havde den at koncentrere os om. 

Vi hakkede os afsted på samme østlige kurs men skulle også til at vende ind mod Roscoff. Indtil nu havde vi sejlet halvvind på BB halse og indsejlingen til Roscoff lå vikelret på denne kurs. Ved at gå direkte mod Roscoff regnede vi derfor med at vi ville komme til at sejle plat læns og da jeg ikke havde fået monteret vores preventer valgte vi at stryge storen herude og sejle ind for genua.

I et rimelig stille øjeblik gik jeg på dæk. Maja styrede i vinden og fik bommen ind midtskibs og jeg lod faldet gå med det resultat at bommen faldt ned og ramte cockpitkarmen med et brag. Heldigvis et godt stykke fra Maja og 4-5 cm fra håndtaget til motoren!!

Det var en stor tanketorsk at vi ikke havde fået bom-nokken fastgjort til at holde bommen!!! Det er heldigvis aldrig sket før og det sker forhåbentlig aldrig igen for helt ufarligt er det altså ikke…

Vi fortøjrede kl 18.50, noget tidligere end planlagt og aftensmaden stod på minestrone fra 2016😊

Nu er vi så i Rostoff, primært for at få ordnet bund og sekundært for at lave en kort sejlads til at checke skibet.

Vi fik lavet aftale med havnen om at komme ud af vandet kl. 10.00 dagen efter ankomst, men havde kun til kl. 11.50 til at arbejde på båden da det ellers ville blive for lavvandet til at vi kunne komme i igen.

Operationen foregik med travel-lift. Trygt og nemt!

I L’Aber-Wrac’h måtte de ikke dykke for at rense bund og i Rostoff må man ikke bruge trykspuler. Så det var i gang med skraberen og stålbørsten for at rense bund og skrue så godt ned som muligt. Overgangen mellem køl og skrog blev fuget for at se om vi kunne stoppe den lille indsivning af vand vi har ved agterste kølbolt – og indtil videre ser det ud til at operationen er lykkedes.

Alle hjalp til med arbejdet og vi nåede lige præcis det vi gerne ville. Bunden var ikke vanvittig begroet, men skruen havde brug for en klipning og så var det også bare rart at se bunden efter sidst at have set den på Curacao i 2019!!

Vandlinjen trænger efterhånden til en ‘klat maling‘🫣

Efter operation bund gik vi en tur ind til Roscoff centrum. En hyggelig gammel fransk by med masser af charme og gamle huse samt stor tilknytning til havet hvor tidevandet styrer dagens rytme og arbejdets gang.

Lavvande i Roscoff. Forskellen er ca 7 meter. Fiskerbådene står klar til næste højvande så de kan komme ud og hente krabber.

Ventetiden på godt vejr er lang og for ungerne er det svært at få tiden til at gå. Vi er efterhånden lidt desperate efter at komme afsted men vil omvendt heller ikke presse os selv ud i alt for hårdt vejr – og vejret har bare været ufattelig hårdt indtil nu.

Charmerende Roscoff.

Bådarbejdet har ikke været så intensivt her i Roscoff, men der er da blevet hakket lidt af på TO-DO listen.

Spillet blev skilt ad og to fjedre blev skiftet. Heldigvis har vi sejlet rundt med reservedele til spillene, så operationen var nem og hurtig.

Spillene trænger til en større gennemgang. Lige nu bliver det blot reparation af det der går i stykker – tilført lidt nyt fedt.

To spændebånd på toilettet er skiftet så det nu ikke lækker mere. Det ene var et tæret og knækket spændebånd under vandlinjen!!! Resten af spændebåndene under vandlinjen er nu efterset!

En af de knækkede fjedre i spillet!

Tovværket til travelleren i cockpittet er skiftet da det var slidt næsten over. 

Den håndholdte VHF har været adskilt og alle ladeterminaler er blevet renset, så nu lader og virker den igen.

Terminalerne på printpladen er renset og slebet så nu virker skidtet igen. Mangler bare en lille stump vandslange til at beskytte antennen. Den gamle stump er blevet væk!

Majas lille spejl er blevet limet og sat op😅

Preventer er blevet forberedt… Nå ja! jeg fandt ud af hvad det var vi havde tabt overbord på turen fra L’Aber-Wrac’h… For da jeg skulle montere vores preventer som består af en Wichard Gype’n easy kunne jeg ikke finde den nogen steder og det slog mig at jeg havde afmonteret den fra bommen i L’Aber-Wrach da jeg ikke havde tid til at lave hele monteringen med blokke osv og havde lagt den fra mig på ruffet. Mega træls da vi har haft meget glæde af den på vores slørsejladser og en lidt dyr ting at miste😔. Så nu rigger vi en ‘almindelig’ preventer til når vi har brug for det.

Træls og dyr ting at smide overbord!!🫣

Nå men vi nærmer os trods alt at vi er klar igen til afgang. Det bliver i morgen mandag morgen kl 8.00 hvor vi sætter kursen mod Cherbourg. Her bliver vi onsdag mens endnu et blæsevejr passerer og så ser det ud til at vi måske kan gå mere eller mindre direkt til Brunsbuttel… Men man skal passe på hvad man planlægger efter for alt er super usikkert og det er lavtrykkene i Atlanten og Nordsøen der dikterer vejret – nogle af dem er reminiscenser af gamle orkaner der har hærget i Caribien.

Mange vindblæste hilsner fra alle os på Gormen!

Og sidst men ikke mindst:

Kære søde Alva!

Vi savner dig virkelig meget på denne tur, som jo er afslutningen på vores lange rejse sammen. Vi ved godt at du er nødt til at passe din skole og din violin men vi tænker på dig hver dag, vi skriver til dig hver dag og du er heldigvis god til at skrive tilbage…

Det er ikke det samme uden dig, dit gode humør og din evne til at mægle mellem Siffrine og Carl Holger😊

Vi elsker dig!

Siffrine, Carl Holger, mor og far❤️

Vi spiser Moule Frites😋