Båden og dens udstyr

Båden er Peter Bruuns 1. kaskelot bygget i 1972

Loa: 10,3 meter

Bredde: 3,3 meter

Dybde: 1,9 meter

Deplacement: ca. 7 tons

Højde mast: 12,40 meter over dæk

Motor: Yanmar 3YM30G. 30 HK ved 3.600 rpm (2015)

Gear: Fast aksel – KM2P-1AG1 – 2,62:1

Skrue: Flexofold 3-bladet 16×12-3R (2015)

Batterier: Forbrug: 3 x 140Aph, Start: 92 Aph, Ankerspil: 92 Aph. Alle batterier er af typen EXIDE Dual AGM (2015)

Tankkapacitet: Ferskvand 120 liter, Diesel 120 liter og 24 liter

Vindror: Monitor (2014)

Watermaker: Katadyn 160E – 25,4 L / time (købt brugt)

Radar: Furuno 1623 (købt brugt)

VHF: Furuno RO 4800 (2015)

AIS: Klasse B transponder (2015)

Kortplotter: Garmin 525s

Redningsflåde: Viking rescue pro 8 pers (2014)

Gummibåd: Humber 3,4 m i hypalon og med glasfiberbund samt 9,9 HK Mercury

Solceller: 2 x 100w (2015)

Anker: Stævn 20 kg Rocna med 100 m galvaniseret 8mm kæde. Danforts hækanker med 50 m ankerline på rulle (2015)

Ankerspil: Lofrans Tigres (2015)

Genoaspil: Andersen ST-46 FS (2015)

Spilerspil: Andersen ST-40 FS (2015)

Oliefyr: Westabo
tegning 2

Link til kaskelot-brochure

Link til en anden brochure over spækhugger og kaskelot

Og hvordan føles det så at sidde bag roret i en kaskelot?

Da vi forlod Dragør d. 4. august 2013 var det første gang både min far og jeg  sad bag roret i en kaskelot. Ja, Gorm den Gamle blev købt uden prøveture og uden at tidligere ture i en Kaskelot lå til grund for beslutningen. Så det var med stor spænding at vi satte storen og lod rullegenoaen fyldes med den friske vind som vi havde fra syd vest.

Smilene bredte sig da vi slukkede motoren for man kunne tydelig mærke at vi her havde at gøre med en solid, kraftfuld, stabil men også en rolig og forholdsvis hurtig damper.

Gorm den Gamle er ikke rigget med den oprindelige brøkdelsrig, men i stedet med en masthead rig som er ca en meter kortere end i raceversionen.

Rullegenoaen som er på ca 45 m2 er noget mindre end den oprindelige Genoa 1 på 60 m2 og i den korte tid vi indtil nu har haft båden har vi kun een gang haft behov for at rullerebe genoaen, og det var en dag hvor vi alligevel valgte at vende om og søge havn. Kraftig vind og Østersøens høje sø var lige i overkanten for familie med 3 små børn… Jeg vil tror at grænsen for at begynde at rullerebe ligger omkring 10-12 m/s

Ellers er Gorm den Gamle ufattelig let på roret. Uanset om vinden er hård eller let, om vi sejler på lens eller bidevind, så kan man stort set styre med een finger på roret. Ud over at det er behageligt i almindelighed og på længere stræk i særdeleshed, så kan jeg heller ikke forestille mig at det skulle være noget som helst problem, under nogen forhold, at trimme båden så man får det optimale ud af et vindror.

Det er en god fornemmelse at kraftigere vind omsættes til højere fart og ikke markant større krængning. Man føler at båden bliver hos een og tager kampen op mod vindpustene i stedet for at lægge sig ned og det er en rigtig rar fornemmelse.

Hvor vi, når vi før har sejlet i grinden, har følt at vi “plasker” lidt afsted i høj sø, har vi i Kaskelotten mere en fornemmelse af at stævnen går igennem søen på en mere rolig og godsvognsagtig måde. ja det er ikke lige det mest sofistikerede sejlerudtryk, men  måske det der i vores terminologi beskriver følelsen bedst.

Maja som ikke har den store sejlererfaring og hvis sejlererfaring næsten udelukkende stammer fra Grinde og Kaskelot er ikke i tvivl om forskellen – og heldigvis til kaskelottens fordel…

Vi sidder ret godt beskyttet i cockpittet selvom vores sprayhood ikke er så stor og kun på en enkelt nattur hvor vi ikke kunne se søen og havde svært ved at styre efter den har vi fået vasket dæk og genoa og er selv blevet våde.

Lige så meget godt der kan siges om Kaskelottens fortræffeligheder på åbent vand og over større afstande, i næsten al slags vind og som familiecruiser. Liges så mange panderynker fortjener den i forhold til havnemanøvrer og bakkeevne. Ofte er roret sat ud af spil og de hærskende kræfter er vind, bådshager, fortøjringer samt krydsede fingrer.

man lærer dog båden at kende og hvis man tidligere har sejlet Grinde er man ikke helt på bar bund!!

Vi savner måske lidt skødesystemet fra grinden som giver et mere frit cockpit og som betyder at det er nemmere at håndtere genoaskøder og rorpind når man er alene i cockpittet.

Med tre børn ombord er der ofte behov for en voksen under dæk og på de korte ture med mange vendinger er løjbommens opdeling af cockpittet lidt irriterende.

Vi er dog alt i alt vanvittig tilfredse med båden og dens sejlegenskaber og kærligheden til det originale gør at vi ikke sådan lige umiddelbart kaster os ud i konstruktive ændringer af roret.

I mange år frem i tiden håber vi at kunne nyde vores egen kaskelot og forhåbentlig udbrede kendskabet til søsterskibe i det ganske land. Det være sig både Grinder, spækhuggere, marsvin men selvfølgelig også meget gerne andre kaskelotter.

Indkøbsliste til GDG 2016:

Ekstra dieseltank
Ekstra vandtank – ca 750 liter løst/fast monteret
Bomtelt med regnopsamler
Vindmølle
Reservedele motor
Ny sprayhood
Hængekøje
Dæks”stole”
Holdningstank?
Net til sø-gelænder

Indretningsliste til GDG 2016:

Batteriholdere
Ny bordplade i galleriet
Bøjle på agterpullpit til solceller/vindmølle

Vedligeholdsarbejde:

Glasfiberrep i cockpit og på dæk
Tætning af skylight
Alle pærer i lanterner skiftes
Rep af sprayhood
Elinstallationer efterses
Ny isolering af alle sider

Riggen:
Forberedelse af reb i storen
Fodtrin på mast

Ekstra undervant fastgjort til forreste røstjern

Reklamer