Danmark – Dragør – Gudhjem
Sidste sejlads i denne omgang går fra Dragør til Gudhjem i morgen lørdag.
Vi forventer ankomst i Gudhjem kl 10.00 søndag formiddag.
En sørejse der tog sin begyndelse en juli-dag i 2016 er ved at nå sin afslutning. Det er både glædeligt at få Gormen hjem men også vemodigt at vores dobbeltliv som langturssejlere og øboer for en stund bliver sat på stand-by.
Vi er begyndt at se frem imod 2028 hvor et nyt eventyr kan tage sin begyndelse, men mere om det senere…😊
Lige nu skal Gormen helt hjem, splittes ad, ærmerne skal smøges op og værktøjet skal findes frem…
Nedenstående er fra FB opslag i går – primært til mine forældre som ikke er på FB😊
Endelig i Danmark – endelig i Dragør❤️
Vi ankom i den første mørke time går aftes og blev mødt på kajen af den dejligste flok venner og familie som ville ønske Gormen velkommen hjem😊🙏❤️
I er de bedste, sødeste og varmeste mennesker! Tak fordi I tog imod!
Propperne sprang og ‘Spir’ Jørgen Wieder måtte hente nødforsyninger i redskabskassen – alt var godt😊
Nu har vi sovet og ligger på ‘vores plads’ indtil i morgen og man er meget velkommen til at komme forbi til en kop et eller andet i løbet af dagen…
Mellem klokken 12.00 og 14.00 er vi nok ude og spise frokost med Uffe Karlsen og Mathilde Schortmann Miller hvis de vil med🫣
Billederne i opslaget er venligst udlånt af min lillesøster Ida Lissau Jacobsen som altid er på pletten🥰







