Vintersysler – med tilbagevirkende kraft:-)

Kalenderen siger vinter, men hvis jeg kigger ud af vinduet fyldes jeg næsten af en fornemmelse af forår.

Det er tid til at lave større indgreb på skrog, bund, ror, køl, søventiler og andet godt som ikke er så tilgængeligt når bådene igen ligger i vandet.

Og hvorfor er det nu aktuelt for os? Vi står jo ikke på land og kan ikke komme til at arbejde med det ovenstående,- men Ole som sejler Kaskelotten S/Y Orion skal til at afmontere sit ror og jeg har lovet at lave en beskrivelse af hvordan vi gjorde sidste vinter.

Vores ror har en gennemgående 30mm rustfristål aksel som sidder fastgjort i to nylonlejer henholdsvis oppe i det store rustfrie agterbeslag og nede i en 10 mm tyk rustfristål plade som er boltet op i skægget.

IMG_0031

Agterbeslaget som ses afmonteret på billedet herover, er fastgjort i dækket med 9 bolte og tilhørende skiver og møtrikker på undersiden. Når boltene er afmonteret og de to større bolte, som går igennem fribordet og som holder beslagene til agterstaget, også er fjernet, ja så kan ‘kampen’ med at få vrikket beslaget løst begynde.

Vores beslag var monteret i en hvid fuldspartlet sikaflex-agtig gummimasse og det tog lidt tid at få den til at slippe. Jernstangen på billedet blev placeret i de to klyds på skift og virkede derved som løftestang.

Da beslaget var løsnet blev roret bundet op i sø-gelænderet og jeg kunne nu koncentrere mig om den nederste fastgørelse.

IMG_0035

 

Som man kan se så havde jeg placeret et lille stillads bagved roret så jeg bedre kunne arbejde med at vrikke i beslaget…

IMG_2247

 

Under skægget, og for at dække over den 10 mm tykke plade som holder selve roret på plads, er der blevet støbt en massiv aluminiumskappe som er boltet op i skæggets bund. Kappen går helt ud i beslagets længde og er afrundet som det ses på billedet nedenfor.

IMG_2259

 

På rorsiden sidder der en tilsvarende dog lidt mindre aluminiumskappe, som er monteret EFTER at selve roret er monteret i sine bøsninger og som laver en pæn og strømlinet overgang imellem skæg og ror. Problemet ved afmontering af roret er at dette lille stykke aluminium skal fjernes for at man kan løfte roret op.

De næste par billeder viser hvordan kapperne er monteret i forhold til hinanden.

DSC_0016

Her er bolten som holder klodsen fast op i roret løsnet.

DSC_0018

Og på billedet her over sidder klodsen ret løs…

Jeg var faktisk på dette tidspunkt ret forundret over at jeg ikke kunne få klodsen vristet fri, på trods af at jeg var ret hårdhændet ved den.

Det viste sig at der på den lodrette del af hakket i roret er boltet en metalplade på med en profil som passer ind i et spor der er fræset ud i aluminiumskappen. Man har så simpelthen først boltet metalpladen på og derefter har man kunnet skubbe aluminiumsklodsen på plads vha rillen, for til sidst at kunne bolte den fast op i roret.

Hvis forklaringen ikke giver mening så hjælper det måske at se på de næste 3 billeder som viser den lille aluminiumsklump efter at jeg fik den savet fri fra roret med en nedstryger, samt den del af roret hvor aluminiumsklumpen har siddet.

IMG_2251 IMG_2252 IMG_2253

 

Herefter kan roret ‘let’ løftes op og fjernes fra båden…

Det bør nok lige noters at roret er ret tungt og at der bør stå minimum een mand på jorden og løfte under roret, imens der står een mand oppe ved tovværket og sørger for at holde igen.

Nye bøsninger er standard bøsninger til grinden og jeg købte mit set hos Peter Bruun. Måske forhandler Tempo dem også?

I mit tilfælde har stålpladen, som holder den nederste bøsning, været skiftet ud på et tidspunkt og hullet var 1 mm mindre end originalt, så derfor fik jeg det lokale smedefirma til at dreje en ny bøsning til mig.

Herefter var det egentligt ret simpelt at montere roret i omvendt rækkefølge – efter at der selvfølgelig var udbedret for osmose, smurt med epoxy, primer og maling:-)

Ved selve monteringen er det nok også en rigtig god ide, næsten nødvendigt, at være to. Jeg var dum og stædig nok til at montere det selv, men var også i et gevaldigt tidspres, da båden skulle søsættes dagen efter om morgenen (kranen var bestilt). Derfor endte jeg med at stå alene på værftet, aftenen før og var nødt til at blive færdig.

Tidspresset betød også, at den ellers så fine erstatning for den fjernede aluminiums klods på roret aldrig blev monteret…

Jeg nåede lige at konsultere Peter Bruun som forsikrede mig om at klodsen udelukkende har et kosmetisk virke og jeg mener også at kaskelotten GROG sejler uden disse  aluminiumskapper monteret…

Min erstatning blev ellers lavet af to stykker sammenlimet egetræ som blev målt op ud fra den fjernede klods og skåret groft til.

IMG_2381 IMG_2382 IMG_2383 IMG_2384

Herefter var det et simpelt spørgsmål om at arbejde med høvl, stemmejern og sandpapir. Det tager lidt tid men det er faktisk en ret fin lille klods man får ud af det – lidt operahusagtig:-)

IMG_2390

 

På billedet herover er den ikke helt færdig, men man han her se at det indvendige bliver stemt ud og det udvendige har jeg høvlet og slebet.

Klodsen skal monteres næste gang vi skal på land og der er tid til at tingene kan nå at tørre.

Den skal søbes godt ind i epoxy og så får en omgang med varmeblæseren – et trick som jeg lærte af Niels, min gode bådebygger. Herefter giver jeg den lidt væv på alle sider og så skal den have epoxy med fugtspærre i. Herefter limes den på plads med epoxy og der spartles så overgangen bliver rigtig fin. Til sidst får den et stykke væv med epoxy over spartlingen.

Bolten igennem klodsen og op i roret tror jeg jeg springer over…

Hvis den afmonterede aluminiumsklods ellers ikke fejler noget, så ser jeg ikke at der skulle være noget i vejen for at montere den på samme måde – så er man da fri for at bøvlet med at lave sin egen klods!

Hmm jeg tror det var det jeg kunne finde på omkring afmontering af roret.

Jeg håber, at dem der ikke rigtig syntes at det var interessant, stoppede med at læse for lang tid siden:-)

Nu glæder vi os meget til at komme på vintertræf i FTLF og lære en masse om at planlægge en langtur…

 

 

 

Reklamer

4 thoughts on “Vintersysler – med tilbagevirkende kraft:-)

  1. Hej Jonas.
    Supermange tak for dit meget velillustrerede rorprojekt.
    Du har løst det mysterie jeg forventede omkring den lille klods på roret.
    Nu ved jeg hvad jeg har med at gøre.
    Vi ses i silkeborg hvor du jo vil møde et stort forum, der kan berige jer.
    Ole S/Y Orion

  2. Hej Ole,
    Hold dig ikke tilbage hvis du tror der er andet jeg kan hjælpe med i det videre forløb – jeg kan godt fatte mig i korthed, tror jeg:-)
    Ja vi ses i Silkeborg hvor det jo kommer til at dreje sig om det det hele handler om!
    Vi ses

  3. Hej Folks,

    Det kan godt være jeg er tungnem, hvad sker der i Silkeborg !!!,

    Og Ja fra min side er der ikke sket meget på Grog, alt det jeg havde planlagt gik i vasken da min mor døde i december, så hele januar og dels en del af februar går med at tømme lejlighed skifteret og alt det som høre til den slags.

    Jeg har ellers haft planen at afmontere roret på Grog og give det nye lejer, men det er altså ikke blevet il noget. nuvel, jeg håber at I har fået noget for hånden.

    Til Jonas ang. din Watermaker kunne jeg godt tænke mig at høre hvad din plan er med montering og hvilke batteri kapacitet du har gjort dig af tanker.

    Og så har jeg overvejet at sætte et eller 2 undervanter på som “kun” skal fungere som støtte for en rebstige således at man kan kravle op til salingshorn højde.

    Da vi var af sted sidst havde vi lavet et interimistisk rebstige med et reb fra salingshorn ned til en bøjle i dækket således at det passede med det rigtige undervant, det blev afmonteret da vi kom hjem. Men nu har vi talt om det nok var en god ide´ at sætte på igen, Jeg er endda gået så langt at jeg muligvis kunne tænke mig at fjerne det babystag og erstatte det med 2 ny undervanter som rigtige undervanter. Men det er kun blevet ved tanken endnu.

    Har du over vejet noget lignende, det er kanon til at spotte dybder og til at kigge efter koral knolde og lign når man sejler ind en lagune.

    Gert

  4. Hej Gert!
    Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har misset din besked. Jeg plejer ellers at få en mail når der er nye beskeder men denne har jeg åbenbart overset – måske fordi vi var til vintertræf i Silkeborg:-)

    Og hvilket træf!!! Det var FTLF’s årlige vintertræf i paradishytten og det var intet mindre end en fantastisk oplevelse. jeg er stadigvæk helt ør i hovedet af informationer og indtryk…

    Ang dit rebstigeprojekt så er jeg MEGET interesseret i noget lignende. Jeg har overvejet en rebstigeløsning til sallingen i lighed med den du skitserer, og så måske mastetrin fra sallingen og videre op.
    Netop som udkig efter koralrev o.lign.
    Jeg tror måske også at en rebstige kunne være et hit hos ungerne. Mere end mastetrinene vil være??
    Har du tilfældigvis billeder af din sidste montering??
    Hvis du laver noget færdigt så sig endelig til. Også selvom du ikke laver det færdigt:-)

    Vi sejler over til John Mast i efteråret når vores turistsæson lakker mod enden. Han skal bla.a. checke mast og stående rig inden vores tur pog jeg vil også bede ham om løsningsforslag til babystak’problematikken’. jeg syntes måske det vil være på sin plads at få en riggers syn på sagen.
    Det er jo måske også nogle udtalelser I andre kan gøre brug af. Men jeg gør altså ikke noget før efter sæsonen…

    Tror du man kan lave rebstige i dynematov på en måde så den fungerer som ekstra undervanter. Det er jo temmelig stærkt og skal vel bare have fat i røstjernene. Det kunne være en god sikring at sejle ud på oceanerne med!

    Ang watermaker så er min umiddelbare tanke at montere den i stikkøjen, som vi ikke bruger til at sove i.
    Jeg har en skroggennemføring ved pantry i BB side som jeg ikke bruger. Tanken er at tilslutte watermaker samt saltvandspumpe til den så vi også får saltvand op i pantry.

    I forhold til el, så regner jeg med at installere 3×110 Aph forbrug.
    seperat startbatteri og seperat batteri til ankerspil
    2x75W solceller
    Duogen vand/vindgenerator eller Sunwind vindmølle

    Watermakeren trækker 18 Amp og producerer 27 liter vand i timen.

    Jeg regner med at den max skal køre 1-2 timer hver 2. eller hver 3. dag.

    Vand fra watermakeren skal opsamles i vanddunke og testes inden det hældes i nogen tanke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s